Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Syntaks
6.1.7 Enklitisk partikelneksus
Enklitiske partikler (§ ‎3) kan danne neksus sammen med pronomen, spørgeord eller
partikel:
○ Pronomen: uangaasiit, der dummede jeg mig som sædvanlig; uangami, hvad med
mig? Uangamitaava, gad vide hvad der vil ske med mig; uangattaaq, sådan har jeg det
også; uangatoq, gid det må blive mig; uangaana, det er mig; illinuna (illit-una), er det
din?
○ Spørgeord: sunagooq, hvad blev der sagt? Qangali, hvor er det længe siden! Sooruna,
hvorfor det?
○ Partikel: soorlulusooq angut, det var ligesom det var en mand; ilaana (ila-una), ja,
det kan du tro.
6.2 Syntagmer
Hvert sætningsled kan bestå af flere ord. En grammatisk ordnet gruppe af ord kaldes
et syntagme. I grønlandsk forekommer, som i dansk, fire typer syntagmer: katatagmer,
jukstapositioner, paratagmer og hypotagmer, men karakteristisk særligt for grønlandsk
er at et syntagme kan være inkorporeret; se § ‎6.9.
6.2.1 Katatagmer
Katatagmer består af flere led der gensidigt forudsætter hinanden. Hvis et af leddene
udelades, skifter udsagnet afgørende karakter eller bliver ligefrem ugrammatisk. Et katatagme
består af et overordnet led og et komplement (udfyldningsled) idet et overordnet
led i et katatagme stiller en plads til rådighed i frasen som udfyldes af komplementet.
I en neksus (§ ‎6.1) er der katatagmerelation mellem subjekt og prædikat, for uden det
ene af disse to elementer ophører den pågældende frase med at være neksus. Dog kan
subjektet underforstås og dermed udelades af sætningen hvis det i situationen er tydeligt
hvem eller hvad det er. Det er derfor kun hvis det er umuligt at underforstå et subjekt
at en neksus uden eksplicit subjekt ophører med at være neksus.
Et katatagme kan også dannes af et verbum med en infinitiv-form ({+neq 1}) som udfyldningsled:
sininneq saperpunga, jeg kan ikke sove. Det gælder især verberne ajorpoq,
naluvoq, saperpoq og artorpoq; se § ‎5.5.1.1.
6.2.2 Jukstapositioner
Jukstapositioner er ordsammenstillinger der er så tæt forbundne at kun sidste led behøver
bøjningsendelse der i givet fald modificerer hele udtrykket: kommuneqarfik
Sermersooq, Sermersooq kommune; Atuarfik Gammeqarfiup allaffiani, på Gammeqarfik-skolens
kontor; Fritidshjemmet Qajaasani, i fritidshjemmet Qajaasat.
Hvis et stednavn indgår, kan det stå først, i relativ kasus. Et sådant syntagme markerer
sig som jukstaposition ved at andet led ikke har personendelse (sml. § ‎6.2.4.1): Nuup
Katersortarfik, Nuuk Forsamlingshus; Nuussuup Pisiffimmut, til Pisiffik Nuussuaq.
Jukstapositioner med samme kasusendelse på begge led forekommer: niuertorsuup
Petersenip qitornai, storkøbmand Petersens børn.
6.2.3 Paratagmer
Et paratagme består af sideordnede led der hver for sig kan varetage samme funktion i
sætningen som hele paratagmet: Flemming Viktorialu angerlarput, Flemming og Vik-
© Flemming A.J. Nielsen 2012 151