Grønlandsk grammatik

Nominer www.groenlandskgrammatik.dk
hund. Possessor står i relativ kasus, possessum har personendelse i den kasus der
passer med den syntaktiske kontekst: Piitap qimmia takusaqarpoq, Peters hund så
noget; Piitap qimmiata Piitaq takuaa, Peters hund så Peter.
○ En oblik kasusendelse kan føjes til noget ejet og står da sidst i ordet. Personendelsen
antager i så fald indlydsvarianten af relativ kasus: qimmerput, vores hund; qimmitta
qitsuk takuaa, vores hund fik øje på katten; qitsuk qimmitsinnit takuneqarpoq,
katten blev opdaget af vores hund.
○ 1 pers. plur. før oblik kasusendelse har en sjældent anvendt alternativ form,
{-gutsin-}, som man kan støde på i ældre tekster: piniartuusugutsinni, hos os der er
fangere. Hermed fokuseres i særlig grad på os. Sammenlign dobbeltformen uagutsinni/uatsinni,
hos os (§ ‎4.1.5.2).
○ Et nomen med personendelse er determineret, jf. § ‎6.4.1, og denne funktion kan være
primær i konteksten: nipaanit ilisaraara, jeg kender ham på stemmen (»… fra hans
stemme«).
○ Man må skelne mellem 4 personer. Som personendelse bruges 4. pers. i stedet for 3.
pers. hvis den tilhørende possessor er subjekt i sætningen: Piitap qimmini takuaa,
Peter fik øje på sin hund; angutit qimmitik takuaat, mændene fik øje på deres (egne)
hunde. Hvis possessor ikke er subjekt i sætningen, kan 4. pers. ikke bruges: Piitap
qimmia takuaa, Peter fik øje på hans hund; angutit qimmiit takuaat, mændene fik øje
på deres (nogle andres) hunde. 4. pers. svarer dermed nogenlunde til det danske sin.
Hvis flere nominer med personendelse har samme possessor, står det første nomen
i 3. pers., men de følgende i 4. pers.: Piitap qimmia qitsunilu, Peters hund og kat.
Endelsen for 4. pers. sing. er -i ved enkelte ord: arni (sin mor, af arnaq), erni (sin
søn, af erneq), erninngui (sin lille søn, af erninnguaq), naalakki (sin herre, af naalagaq),
niaqqi (sit hoved, af niaqoq), nukki (sin yngre søskende af samme køn, af nuka),
nulii (sin kone, af nuliaq), panni (sin datter, af panik). Ældre former af samme
type er atii (sit navn, af ateq), nissi (sit ben, af niu), saffi (sin kniv, af savik), tuffi (sin
skulder, af tui), tuppi (sit telt, af tupeq), uii (sin mand, af ui), ukussi (sin svigerdatter/svigerinde,
af ukuaq), umii (sin konebåd, af umiaq).
4.1.3 Historiske personendelser
Disse to skemaer
over nominale
personendelser er
hentet fra Kleinschmidtsgrammatik
(1851):
30
© Flemming A.J. Nielsen 2012