Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Syntaks
cipialmåde hvis den pågældende verbalform skulle have stået underordnet det samlede
verbum oqaatigineqarput, men det forekommer aldrig.
Et objektsprædikativ står i modalis, jf. § ‎6.4.3.2.1. Det samme gælder et subjektsprædikativ
når verbet står i passiv: ajortuuissunik oqaatigineqarsinnaanngillat, de kan ikke
kaldes egentlig uheldige.
6.9.2.1.4 SUBJEKTIV
Nogle få subjektiviserende tilhæng kan inderivere; vigtigst er {+nar-} bevirke vb-ning.
Underordnede verbalfraser står normalt i kontemporativ i upersonlig betydning: qaqqat
isiginnaarlugit alutornarput, fjeldene er imponerende at se på. En intransitiv kontemporativform
har personendelse i 4. pers. i upersonlig betydning, fx asimiilluni, i
ødemarken.
Indirekte tale med subjektiviseret citationsverbum dannes uden koreference. I stedet
står det refererede udsagn underordnet den inderiverende verbalbase: paasinarput
Nuummut aallarniartut, forståeligt nok vil de rejse til Nuuk.
6.9.2.2 Verbalbaser inkorporeret i nominalstammer
De vigtigste nominaliserende tilhæng, {+neq 1}, {+Toq} og {÷Taq} er så hyppige at næsten
hver eneste grønlandske sætning indeholder et eller flere af dem, og de dermed
inkorporerede verbalbaser modificeres ofte med ganske tunge adled.
De fleste andre Nr-tilhæng kan også inderivere, men det sker mere sporadisk i nutidig
sprogbrug fordi flere og flere af den type stammer leksikaliseres. Det gælder fx atuarfik,
skole, egl. »sted/tid hvor man læser«. Den leksikaliserede betydning skole (om både
institution og bygning) udelukker formentlig at verbalbasen kan opfattes som inkorporeret
og dermed inderiverende.
6.9.2.2.1 INDERIVATION VED INFINITIV {+NEQ 1}
Om infinitiv, se § ‎5.5.1.1.
I en frase som internet atorlugu ujaasineq, søgning ved brug af internettet, dvs. websøgning,
er nominet ujaasineq modificeret af adverbalt adled, kontemporativformen atorlugu.
Det kan lade sig gøre fordi det kun er den inkorporerede verbalbase, ujaasi*, der
modificeres. Personendelsen {-gu} refererer her til objektet for kontemporativformen,
internet. Et andet eksempel er siunertarereersimavara ilaanni atuaganngornissaa, jeg
ville have at den engang skulle blive til en bog, hvor adverbiet ilaanni, engang, modificerer
verbalbasen atuaganngor*, blive til en bog.
Man kan skelne mellem personlig og upersonlig inderivation:
○ Personlig inderivation: piitsuulluta inuunerput, vort liv i fattigdom. Kontemporativformen
(»idet vi er fattige«) modificerer den inkorporerede verbalbase inuu*, leve,
og personendelsen indeholder subjektsinformation i forhold dertil.
○ Upersonlig inderivation: piitsuulluni inuuneq, et liv i fattigdom. Kontemporativformen
indeholder nu ingen subjektsinformation, men personendelser er obligatoriske
i verbalfraser, så her vælges den mest neutrale ved kontemporativ, nemlig 4. pers.
sing., der blot henviser til en abstrakt ide.
I et udtryk som meeqqanik paarsineq, børnepasning, er meeqqanik oblikt objekt for
den inkorporerede verbalbase paarsi*.
Koreference ved personendelse i 4. pers. kan gælde både subjektet i samme frase og
subjektet i den nærmeste dertil overordnede frase. Pga. inderivation er en sætning
© Flemming A.J. Nielsen 2012 185