Grønlandsk grammatik

Syntaks www.groenlandskgrammatik.dk
Det enklitiske {+una}/{+uku} (§ ‎3) er almindeligt: kinaana, hvem er det? Kikkunuku,
hvem er de? Kiaana (eller: kiamuna) nalunaaqutaa? Hvis ur er det? Naapitat kinaana,
hvem var det du mødte? Qajaq una kiaana sanaa, hvis værk er den kajak? Sunaana, pl.
suunuku, hvad er det? Sunaana taqqama siorsuppalussuaq, hvad er det for en voldsom
susen derude?
Spørgepronomen kan kombineres med demonstrativt pronomen: Kinaanna (kina+inna),
hvem siger det?
Spørgsmål kan også stilles i verbal neksus (§ ‎6.1.1), partikelneksus (§ ‎6.1.3), enklitisk
partikelneksus (§ ‎6.1.7) eller med spørgeroden su* (§ ‎1.2.2).
6.1.6 Interjektional neksus
En interjektion danner neksus i sig selv: uumaak, du dér!
Verbalbaser uden verbal bøjningsendelse kan danne interjektion, jf. § ‎1.1.1: ajoq, øv! af
ajorpoq, det er slemt; akikik, hvor billigt! af akikippoq, den er billig; alianaak, hvor er
her smukt! af alianaappoq, det er dejligt; inequnaq, hvor sødt! af inequnarpoq, hun er
sød; kusanaak, hvor grimt! af kusanaappoq, den er grim; kusanangaaq, hvor flot! af
kusanangaarpoq, den er meget smuk; mamaq, hvor lækkert! af mamarpoq, det smager
godt; miki, hvor lille! af mikivoq, den er lille; nipaak, hvor er her stille! af nipaappoq,
der/han er stille; pinneq/pinni, hvor er hun smuk! af pinnerpoq, hun er smuk; qujanaq,
qujan, eller bare quj, tak! af qujanarpoq, det er glædeligt; silarluk, sikken et dårligt vejr!
af silarluppoq, det er dårligt vejr; silagik, hvor er det dejligt vejr! af silagippoq, det er
godt vejr; seqinnarik, sikken et solskinsvejr! af seqinnarippoq, det er klart solskinsvejr.
Nogle Nm-tilhæng kan få et nomen eller demonstrativ til at fungere som interjektion:
taannapajuk, det må man sige! anaanaraarsuk, ih, hvor er du sød, mor!
Andre nominale tilhæng kan danne interjektion når de forsynes med personendelse:
ajussusia, det var da trist! (§ ‎5.5.1.8); talikullai, sikke nogle arme han har! (§ ‎5.5.3.1).
Således dannede interjektioner kan forsynes med subjekt: Lina pinni, hvor er Lina fin!
Ila sila ajoq, sikken et dårligt vejr! Ilami Valborg perulertussusia, tænk, så hurtigt Valborg
er blevet voksen!
Nogle interjektioner kan forsynes med ledsætning i underordnet modus: sussa qanganit
pajugutit annerulaaraluarunik, det er ligemeget om gaverne bliver lidt større end
tidligere.
En interjektion er deriverbar i begrænset omfang: inequnaq, hvor sødt; inequnannguaq,
hvor er hun sød; tasama, det er dernede; tasamatsiarsuaq, det lækre er dernede;
se § ‎1.2.2.
Deriverede interjektioner kan bøjes i flertal: inequnannguit, hvor er de søde; aluunnguit,
hej, kære allesammen.
Andre interjektioner kan deriveres med gruppetilhænget {÷kkut} (§ ‎5.5.2.4) og derved
få flertalsbetydning: aluukkut eller aluukkuut (jf. § ‎4.1.1.4), hej, alle sammen.
Verbalstammer uden verbale endelser kan bruges i følelsesladede udtryk der ikke nødvendigvis
har karakter af interjektioner: tassalu nalunagu pajugutisiaminnik igasorsuit,
og han var helt klar over at de var i fuld gang med at koge en kødgave de havde fået forærende.
150
© Flemming A.J. Nielsen 2012