Grønlandsk grammatik

Syntaks www.groenlandskgrammatik.dk
agentiv diatese (§ ‎6.4.4.2) der kan forsynes med oblikt objekt; et sådant markeres
ikke i verbets personendelse.
• Et objekt kan være kendt i situationen og behøver da ikke at blive nævnt eksplicit
(anaforisk objekt). I så fald må man udtrykke sig transitivt: takuai, han så dem. Et
sådant implicit objekt fremgår kun af verbets personendelse og mangler dermed
den dobbeltmarkering der ville gøre det fokuseret.
Betydningsforskellen mellem sætningstyperne tuttui takuaat og tuttuinik takunnippoq
er formentlig ikke stor. Den transitive sætning fokuserer på objektet (deres rensdyr),
og den intransitive sætning på verbet (han så …). Hvordan man vælger at udtrykke sig,
må afhænge af meddelelseskonteksten og den talendes personlige stil.
Af ovenstående ses at kun transitive verber kan have fokuseret objekt. Inkorporerede
transitive verbalbaser kan forsynes med oblikt objekt (§§ ‎6.9.2.2.1, ‎6.9.2.2.2), men da et
sådant objekt kun kan markeres enkelt – en inkorporeret verbalbase kan ikke forsynes
med selvstændig personendelse – er det ikke fokuseret.
6.1.1.6 Ordstilling
Den normale ordstilling i en verbal neksus er fx subjekt – objekt – verbum: Andap
tujuuluk pisiaraa, Anda købte trøjen, eller subjekt – verbum – subjektsprædikativ: se
§ ‎6.1.1.2. Den kan fraviges når der er særlige grunde til det:
○ Objektet kan, som i dansk, stå først i sætningen hvis det skal fremhæves: nukariit
taakku soornguna niuertup asaqai, de brødre holdt købmanden selvfølgelig meget af;
naalagiarneq ilinniagaqartut ingerlatissavaat, gudstjenesten står de studerende for.
Det sker ofte i sammenligninger af typen Nuuk Kalaallit Nunaanni illoqarfiit
pisoqaanersaraat, »byerne i Grønland har Nuuk som deres ældste«, dvs. Nuuk er
Grønlands ældste by; se § ‎6.5.4. Det er dog ikke obligatorisk: Qasigiannguani illut
pisoqaanersaraat niuertup illugisimasaa maanna KNI-p allaffia, »i Qasigiannguit har
husene købmandens forhenværende hus, nu KNI’s kontor, som deres ældste«, dvs.
Det ældste hus i Q. er købmandens forhenværende hus, nu KNI’s kontor.
○ Man kan fokusere på noget nyt og hidtil ukendt ved at sætte verbum før subjekt eller
objekt, jf. § ‎6.4.1.
6.1.2 Nominal neksus
Nogle nominale tilhæng kan danne neksus: uangaannaq, det er bare mig (§ ‎5.5.3.2);
igaffissatsiarsuaq, det kunne være godt som køkken (§ ‎5.5.3.5). Se også § ‎5.5.1.8.
Spørgeroden su* danner neksus med tilhænget {÷ssaq}: sussaq, hvad skal det bruges
til? Sussakka, hvad skal jeg med dem?
Baggrundsinformation i en fortælling kan gives som en frase uden hverken verbum
eller kopula: Kangerup saannguani Qarrajuttumi nunallit nukariit, »en søskendeflok
forsynet med hjemsted i Qarrajuttoq lige ud for Kangeq«, dvs. der var en søskendeflok
der boede i Q. … Her er nukariit subjekt og resten af udtrykket prædikat, men der er
intet kopula.
En særlig type baggrundsinformation er årsagsneksus i oblik kasus (ablativ eller modalis).
Verbet er da omdannet til nomen med {+neq 1} (infinitiv, jf. § ‎5.5.1.1) og derefter
sat i oblik kasus: Majuarassi immaqa qasuvusi, etagehusi taanna portunermik, I er måske
trætte efter at have gået op, dette etagehus er jo højt. I eftersætningen er etagehusi
taanna subjekt og modalisformen portunermik prædikat, og igen er der intet kopula.
148
© Flemming A.J. Nielsen 2012