Grønlandsk grammatik
Grønlandsk grammatik
Grønlandsk grammatik
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk Syntaks<br />
agenten må skifte kasus. Uden henvisning til agent bliver sætningen også meningsløs,<br />
men både agent og patient kan udtrykkes med personendelse alene.<br />
En nonagentiv verbalbase kan ergativiseres vha. tilhæng; se §§ 5.3.2.6.1 og 5.3.2.6.2.<br />
6.4.4.2 Agentiv<br />
er en aktiv diatese uden kongruerende objekt, men ikke desto mindre med to aktanter<br />
(§ 6.1.1.4). Personendelsen er intransitiv, men et objekt kan markeres oblikt i form af et<br />
nomen i modalis: Flemming (illumik) piareersaavoq, Flemming gør (et hus) klart; eqqartuipput,<br />
de taler om noget.<br />
Også den ergative diatese er i sagens natur agentiv, nemlig transitiv-agentiv.<br />
Man danner intransitiv-agentiv af en transitiv verbalbase ved at tilføje et intransitivagentiviserende<br />
tilhæng (§ 5.3.2.6.3). Nogle verber er inhærent intransitiv-agentive<br />
(§ 6.5.1).<br />
6.4.4.3 Subjektiv<br />
er en intransitiv diatese med én aktant og dermed uden mulighed for oblikt objekt.<br />
Betydningen er ofte refleksiv eller reciprok: eqqartoqatigiipput, de taler med hinanden<br />
(reciprok betydning); piareersarpoq, hun gør sig klar (refleksiv betydning). Subjektet<br />
kan betydningsmæssigt være både agent og patient: toquvoq, han dør (subjektet er patient);<br />
arpappoq, han løber (subjektet er agent); nerinarpoq, det er spiseligt (subjektet<br />
er potentiel patient).<br />
Ved proces- og tilstandsverber giver det ikke nødvendigvis mening at udnævne subjektet<br />
til agent eller patient: sinippoq, han sover; mikivoq, den er lille.<br />
Subjektive verber udtrykker hvad subjektet er eller gør, med fokus på handlingen, processen<br />
eller tilstanden, med udgangspunkt i subjektet (sinippoq, han sover; toquvoq,<br />
han dør), og med subjektet som evt. mål (imminut toquppoq, han begår selvmord). I<br />
en subjektiv sætning angår verbalhandlingen kun subjektet.<br />
Subjektiv kan udtrykke hvad objektet for den tilsvarende ergative verbalform er eller<br />
gør: nerrivik uppitippaa (erg.), han vælter bordet; nerrivik uppippoq (nonag.), bordet<br />
vælter.<br />
En verbal kopulaneksus (§ 6.1.1.2) opbygges i denne diatese, her med inkorporeret og<br />
inderiverende subjektsprædikativ, jf. § 6.9.1.1: Kaali ilinniartitsisuuvoq pikkorissoq,<br />
Karl er en dygtig lærer.<br />
Adskillige tilhæng virker subjektiviserende; se § 5.3.2.6.4.<br />
6.4.4.4 Passiv<br />
er en intransitiv, nonagentiv diatese hvori det kongruerende subjekt har patientrollen:<br />
illu piareersarneqarpoq, huset blev klargjort; eqqartorneqarpoq, det blev omtalt. Det<br />
kongruerende objekt for den tilsvarende transitive form (illu piareersarpaa, han klargjorde<br />
huset) er grammatisk subjekt for det passive verbum.<br />
Ergative verbalbaser kan passiviseres vha. tilhæng; se § 5.3.2.6.5. Man må skelne mellem<br />
dynamisk passiv, udtrykt ved tilhænget {+neqar-}, statisk passiv dannet af passivt<br />
participium ({÷Taq}, se § 5.5.1) verbaliseret med {÷u-}, og resultativ passiv {+tit- 3}. Dynamisk<br />
passiv lægger vægt på handlingen i sig selv: tunineqarpoq, den blev solgt, statisk<br />
passiv udtrykker nærmest en egenskab: tunisaavoq, den er solgt, og resultativ passiv<br />
understreger resultatet af den afsluttede handling: tunisippoq, den er blevet solgt.<br />
© Flemming A.J. Nielsen 2012 161