Grønlandsk grammatik

Syntaks www.groenlandskgrammatik.dk
Nogle passivkonstruktioner kan det være naturligt at oversætte med »man«: Nunaqarfiit
taakku pujortuleeqqamik orninneqarsinnaapput, »de bygder kan der sejles til«,
dvs. man kan sejle til de bygder.
Ved et passivt verbum kan agenten markeres i form af et oblikt, sekundært subjekt.
Mange bruger modalis, men det normale er formentlig ablativ: kalaallinit toqutaavoq,
han var dræbt af grønlænderne; qimmimit upanneqarpoq, han blev angrebet af hunden.
Terminalis forekommer også, måske mest i ældre sprog og ved statisk passiv: akeqqannut
aamma toqutaanasugalutit, idet (jeg) troede at du også var dræbt af dine fjender.
Terminalis i denne funktion er almindelig i i hvert fald Nunavik-dialekterne af inuktitut.
6.4.4.5 Fokus
Absolutivformer står altid fokuseret (§ ‎6.4.1). Valg af diatese hænger derfor sammen
med hvad der skal fokuseres på i den givne situation:
○ I forhold til en ergativ sætning som Piitap nerrivik uppitippaa, Peter væltede bordet,
kan både agent og patient defokuseres ved at der skiftes diatese:
○ I en intransitiv-agentiv sætning står patienten (objektet) defokuseret (i oblik kasus,
modalis) og agenten (subjektet) fokuseret (absolutiv kasus): Piitaq nerrivimmik uppititsivoq,
Peter væltede et bord.
○ I en passiv sætning står agenten defokuseret (i oblik kasus, normalt ablativ), og normalt
endda så meget ude af fokus at han/hun udelades og må underforstås ud fra
konteksten: nerrivik (Piitamit) uppitinneqarpoq, bordet blev væltet (af Peter); nerrivik
(Piitamit) majuuppoq, bordet er båret op (af Peter) (passiv-resultativ, jf.
§ ‎5.3.2.6.5).
○ I en subjektiv sætning er der ikke mulighed for at markere eller underforstå en patient
eller en agent ud over subjektet: nerrivik uppippoq, bordet væltede.
6.4.5 Spatiale nominer
Grønlandsk har ingen præpositioner. De oblikke kasus har funktioner der kan sammenlignes
med præpositioner i dansk (se § ‎6.4.3.2): nerrivimmi, på bordet. Derudover
bruges spatiale nominer til at angive rummet eller retningen i forhold til et andet nomen
eller en person. I spatial funktion bruges disse nominer kun med personendelse
eller deriveret:
○ Verdenshjørner: avannaq, nordenvind; kujatə*, syd; kitə*, vest; kangi, øst
○ Højre og venstre: saamik, venstre hånd; talerpik, højre hånd
○ Rum: aki, området overfor/på den anden side; akunneq (akornanni, § ‎4.1.4.2.6), mellemrum,
området imellem; atə*, underdel, området nedenunder; avatə*, området ud
for/uden for; eqqaq, omegn, nærhed; iloq, det indre/indvendige; qaaq, overflade; qulə*,
området ovenover; saaq, forside, området foran; sani, side; silatə*, yderside, området
udenfor; siuneq, (siornani, § ‎4.1.4.2.6) området foran, tiden før; tunu, ryg, bagside;
ungatə*, den anden side
○ Retning: nalə*, retning, niveau, tid; tungə*, retning; tungaanut, hen imod det;
tungaanit, fra det.
Eksempler på brug: kujataani, syd for det; nerriviup ataani, »i bordets underdel«, dvs.
under bordet; nerriviup ataaniipput, de var under bordet; iluliarsuit akornisigut, »gen-
162
© Flemming A.J. Nielsen 2012