Grønlandsk grammatik

Syntaks www.groenlandskgrammatik.dk
Omvendt kan der også fokuseres på det kongruerende objekt ved at placere det sidst:
piniarfiisa pingaarnersariuarpaat imaq, »deres fangstområder havde altid havet som
deres vigtigste,« dvs. deres vigtigste fangstområde var til enhver tid havet.
Superlative udtryk kan dannes af en rod med passende betydning uden graduerende
tilhæng: ajoqitut sulineq nunatsinni atorfiit siullersarisimavaat, »embederne i vort
land har stillingen som kateket som deres tilhørende første,« dvs. stillingen som kateket
er det ældste embede i Grønland.
6.5.5 Modus
Modus ved hovedverber viser den talendes intention med det sagte: fremsættende tale,
spørgsmål, befaling eller ønske. Grønlandsk har ingen underordnende konjunktioner,
men til gengæld kan verberne bøjes i fire underordnede modi for at vise hvordan
ledsætninger hænger sammen med hovedsætninger: som begrundelse eller betingelse,
eller som noget der går forud for, kommer efter eller sker samtidig med det som hovedverbet
udsiger.
Der findes fire superordinate (overordnede) og fire subordinate (underordnede) modi.
I hver helsætning bruges normalt kun ét verbum i superordinat modus: indikativ, interrogativ,
imperativ eller optativ. Subordinate verber står afhængigt af det superordinate
hovedverbum: kausativ, konditionalis, participialmåde og kontemporativ.
Ganske lange forløb kan stå i underordnet modus og dermed stå afhængigt af et overordnet
verbum. Dermed understreges den kontekst udsagnet hører hjemme i: »Kaluliit,
sininniarniarta.« Aanarluaasiit eqeerluni. Tamakkuninnga oqaluttuaraangami
taamaattarami, nammineq alliartornermini pisimasut eqqaaleraangamigit sinissaaruttartunnguakasiugami.
Her står næsten samtlige verber i underordnet modus. Kun det
første er i imperativ og dermed i overordnet modus: »Karoline, nu skal vi sove.« Og
som sædvanlig var bedstemor lysvågen, for sådan var det hver gang hun havde fortalt
den slags historier. Hver gang hun mindedes begivenhederne fra sin egen opvækst, var
hun en stakkels lille søvnløs pige.
Underordnede modi kan nogle gange ordnes i et hierarki ved hjælp af personendelser:
ajoqilli qulaannaa aallukkamiuk sianiginnginnguatsiaraluaraa tamaannga arnat ilaat
erseqqivissumik oqarpallappoq. I denne sætning er der to underordnede verber: aallukkamiuk
(kausativ) markerer subjekt i fjerde person (§ ‎4.3.5.1) og er dermed underordnet
det nærmeststående verbum, sianiginnginnguatsiaraluaraa, der også står i underordnet
modus (participialmåde) med subjekt i tredje person og dermed med samme
referent som det første verbum. Det hele står underordnet hovedverbet oqarpallappoq:
fordi kateketen kun havde tanke for det der var oven over ham, lagde han overhovedet
ikke mærke til at man tydeligt kunne høre en af kvinderne herfra sige noget.
Hvis det overordnede og det underordnede verbum har forskellig transitivitet, men
samme subjekt, retter subjektets kasus sig ofte efter det overordnede verbum: Marie
takuniarlunga iserpoq, Marie gik ind for at se mig; her er kontemporativformen transitiv,
men subjektet står absolut fordi hovedverbet er intransitivt. Niviarsiarannguulli
imminuinnaq nakkutigigami paasinngilaa, men fordi den lille pige kun havde øje for sig
selv, forstod hun det ikke; her står subjektet relativt fordi hovedverbet er transitivt.
Subjektets kasus kan dog også følge det underordnede verbum: palasi tikikkami Tuumarsi
ajoqinngoqqugaluarpaa, da præsten kom, opfordrede han Thomas til at blive kateket.
172
© Flemming A.J. Nielsen 2012