Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Verber
4.3.4 Negerede modi
Af oversigten i § ‎4.3.3 ses at de fleste verbalmåder har særlige modusmærker for benægtede
former. Disse modusmærker er tydeligvis beslægtet med tilhænget {÷nngit-}
(§ ‎5.4.3).
I optativ, konditionalis og participialmåde benægtes verbet med negerende tilhæng
(§ ‎5.4.3) og sædvanlige endelser.
Nogle verbalbaser har negativ grundbetydning. Når et sådant verbum benægtes, får
det positiv betydning: ajorpoq, det duer ikke; ajunngilaq, det duer.
Negativt modusmærke udelades hvis et negerende tilhæng indgår i verbalstammen:
ajorunnaarpoq, han er blevet rask; derimod ajunngilaq, han er rask. Tilhænget
{÷nngit-}, vb-er ikke, bruges ikke sidst i stammen i de modi der har særlige negerende
modusmærker: ajunngippoq* er derfor en umulig form. Derimod: ajunngivippoq, han
er fuldstændig rask; her kommer {÷nngit-} ikke sidst, men efterfølges af {÷vig- 2}
(§ ‎5.4.4.1).
En benægtet verbalform i kontemporativ eller participialmåde kan også betyde før sbj
vb-er: aallartinnani, før han tog afsted; oqarfigerianngikkaa, før hun fik sagt noget til
ham.
4.3.5 Personmærker
Skemaet viser de verbale personendelsers grundformer. Det ses at de ligner, men ikke
er identiske med de nominale personendelser (§ ‎4.1.2).
Intransitive verber har én personendelse der markerer subjekt. I mange transitive former
er der to personendelser hvoraf den første markerer subjekt, den anden objekt.
○ Personmærker forekommer i to kasus: absolutiv og relativ.
○ Kasusbrugen for personmærker ligner de normale regler, dvs. subjektet for et intransitivt
verbum markeres som hovedregel absolut. I kausativ og konditionalis står
personmærket for et intransitivt verbum dog relativt.
○ I ældre sprog kan transitive former med subjekt i flertal markere objekt i 3. pers.
flertal med endelsen -gik i stedet for -git.
○ Det viste grundskema gælder ikke indikativ og participialmåde med objekt i 3.
pers., samt optativ med subjekt i 1. pers. og objekt i 3. pers., hvor der opstår særlige
former; se § ‎4.3.5.3.
○ Kontemporativ har som hovedregel kun én personendelse uanset verbets transitivitet
(§ ‎4.3.5.4.8).
4.3.5.1 Fjerde person
I de underordnede modi har 3. person
to sæt former. Hvis subjekt eller objekt
for det underordnede verbum er 3. person
og identisk med et subjekt for hovedverbet
eller et andet forudgående
verbum der også står i 3. person, bruges
en særlig form ved det underordnede
verbum, normalt kaldet 4. person; mere
præcist kan man kalde formen 3. person
med koreference: ajoqip palasi takuga-
Sg. 1
2
3
4
Pl. 1
2
3
4
Absolutiv Relativ
-nga/-ma
-tit/-git
-q/Ø (intr.); -gu (tr.)
-(n)ni
-gut (intr.); -tigut (tr.)
-si
’-t (intr.); -git, -gik (tr.)
-tik
-m- -ma
-k- -vit
-a- -t
-mi- -mi
-ttə- -tta
-ssi- -ssi
-at- -ta
-mik- -mik
© Flemming A.J. Nielsen 2012 45