Grønlandsk grammatik
Grønlandsk grammatik
Grønlandsk grammatik
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk Verber<br />
4.3.4 Negerede modi<br />
Af oversigten i § 4.3.3 ses at de fleste verbalmåder har særlige modusmærker for benægtede<br />
former. Disse modusmærker er tydeligvis beslægtet med tilhænget {÷nngit-}<br />
(§ 5.4.3).<br />
I optativ, konditionalis og participialmåde benægtes verbet med negerende tilhæng<br />
(§ 5.4.3) og sædvanlige endelser.<br />
Nogle verbalbaser har negativ grundbetydning. Når et sådant verbum benægtes, får<br />
det positiv betydning: ajorpoq, det duer ikke; ajunngilaq, det duer.<br />
Negativt modusmærke udelades hvis et negerende tilhæng indgår i verbalstammen:<br />
ajorunnaarpoq, han er blevet rask; derimod ajunngilaq, han er rask. Tilhænget<br />
{÷nngit-}, vb-er ikke, bruges ikke sidst i stammen i de modi der har særlige negerende<br />
modusmærker: ajunngippoq* er derfor en umulig form. Derimod: ajunngivippoq, han<br />
er fuldstændig rask; her kommer {÷nngit-} ikke sidst, men efterfølges af {÷vig- 2}<br />
(§ 5.4.4.1).<br />
En benægtet verbalform i kontemporativ eller participialmåde kan også betyde før sbj<br />
vb-er: aallartinnani, før han tog afsted; oqarfigerianngikkaa, før hun fik sagt noget til<br />
ham.<br />
4.3.5 Personmærker<br />
Skemaet viser de verbale personendelsers grundformer. Det ses at de ligner, men ikke<br />
er identiske med de nominale personendelser (§ 4.1.2).<br />
Intransitive verber har én personendelse der markerer subjekt. I mange transitive former<br />
er der to personendelser hvoraf den første markerer subjekt, den anden objekt.<br />
○ Personmærker forekommer i to kasus: absolutiv og relativ.<br />
○ Kasusbrugen for personmærker ligner de normale regler, dvs. subjektet for et intransitivt<br />
verbum markeres som hovedregel absolut. I kausativ og konditionalis står<br />
personmærket for et intransitivt verbum dog relativt.<br />
○ I ældre sprog kan transitive former med subjekt i flertal markere objekt i 3. pers.<br />
flertal med endelsen -gik i stedet for -git.<br />
○ Det viste grundskema gælder ikke indikativ og participialmåde med objekt i 3.<br />
pers., samt optativ med subjekt i 1. pers. og objekt i 3. pers., hvor der opstår særlige<br />
former; se § 4.3.5.3.<br />
○ Kontemporativ har som hovedregel kun én personendelse uanset verbets transitivitet<br />
(§ 4.3.5.4.8).<br />
4.3.5.1 Fjerde person<br />
I de underordnede modi har 3. person<br />
to sæt former. Hvis subjekt eller objekt<br />
for det underordnede verbum er 3. person<br />
og identisk med et subjekt for hovedverbet<br />
eller et andet forudgående<br />
verbum der også står i 3. person, bruges<br />
en særlig form ved det underordnede<br />
verbum, normalt kaldet 4. person; mere<br />
præcist kan man kalde formen 3. person<br />
med koreference: ajoqip palasi takuga-<br />
Sg. 1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
Pl. 1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
Absolutiv Relativ<br />
-nga/-ma<br />
-tit/-git<br />
-q/Ø (intr.); -gu (tr.)<br />
-(n)ni<br />
-gut (intr.); -tigut (tr.)<br />
-si<br />
’-t (intr.); -git, -gik (tr.)<br />
-tik<br />
-m- -ma<br />
-k- -vit<br />
-a- -t<br />
-mi- -mi<br />
-ttə- -tta<br />
-ssi- -ssi<br />
-at- -ta<br />
-mik- -mik<br />
© Flemming A.J. Nielsen 2012 45