Grønlandsk grammatik
Grønlandsk grammatik
Grønlandsk grammatik
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Syntaks www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk<br />
lod Ane pakke sine ting (erg.); inunnik pinngortitsisa, lad os lade mennesker blive til<br />
(intr.-ag.).<br />
Hvis verbalbasen er transitiv, er verbalbasens objekt også objekt i sætningen. Det<br />
sekundære subjekt står i terminalis, men kan også underforstås: Anaanap Evamut<br />
qitsuk paareqquaa, mor bad Eva passe katten; Anaanap qitsuk paareqquaa, mor bad<br />
ham/hende passe katten, eller mor bad om at få katten passet. Objektet for den samlede<br />
verbalform er, som altid, markeret i verbets personendelse: Tamaasa ilinnut<br />
ilisimanerarpai, han siger du kender dem alle. Sådanne udtryk kan være tvetydige,<br />
for terminalisformen kan også have sædvanlig, adverbiel betydning: naalagiat imminuinnaq<br />
isigisorai, han mente at menigheden kun kiggede på ham selv eller han<br />
mente at det kun var ham selv der kiggede på menigheden.<br />
Pseudorefleksive konstruktioner forekommer: Kaalip Aani illumini takunerarpaa,<br />
Karl sagde at han havde set Ane i sit hus. Her må relativformen Kaalip forstås som<br />
på én gang primært og sekundært subjekt.<br />
Både det primære og det sekundære subjekt kan modificeres af adverbalt adled:<br />
○ Modifikation af primært subjekt: Suaarluni aggeqquaa, han råbte at hun skulle komme.<br />
○ Modifikation af sekundært subjekt: Inunnik pinngortitsisa immitsinnik assililluta,<br />
lad os lade mennesker blive til og (lade dem) afbilde os selv.<br />
Et udtryk som taxarluni aggeqquaa er tvetydigt: han bad hende komme med taxa, med<br />
modifikation af det sekundære subjekt, eller han bad hende komme mens han kørte<br />
med taxa, med modifikation af det primære subjekt. Tvetydigheden kan elimineres<br />
ved at det kongruerende objekt specificeres: Aani taxarluni aggeqquaa, han bad Ane<br />
komme med taxa; suaarluni Aani taxarluni aggeqquaa, han råbte til Ane at hun skulle<br />
komme med taxa; i sidste sætning er både det primære og det sekundære subjekt modificeret<br />
ved adverbalt adled.<br />
6.9.2.1.3 PASSIV<br />
Det passiviserende tilhæng {+neqar-}, bliver vb-et, er inderiverende.<br />
Upersonlig inderivation er almindeligt forekommende. Når verber underordnes en sådan<br />
inderiverende verbalbase, er der normalt tale om kontemporativformer med transitiv<br />
betydning: Nanoq qimmit atorlugit piniarneqartarpoq, isbjørnen bliver jaget med<br />
hunde; allaffigalugu soraarsinneqarpoq, han blev fyret pr. brev.<br />
Intransitiv betydning er mindre almindelig, men når den forekommer, har den personendelse<br />
i 4. pers. i upersonlig betydning, jf. § 6.9.2.2.1: qatserisartunit tuviorani orninneqaramik<br />
toqupput, fordi de (kun) langsomt blev mødt af brandmænd, døde de.<br />
Tidssætninger i kausativ og konditionalis kan også stå underordnet en inderiverende<br />
verbalbase: Kaali tillimmat soraarsinneqarpoq, da Karl stjal, blev han fyret. Sætningen<br />
er tvetydig, man kan ikke se om den der stjal, er den samme som den der blev fyret.<br />
Det skyldes at kausativformen står i 3. pers. og derfor kan forstås som underordnet<br />
den inderiverende verbalbase. En form med 4. pers., tillikkami, ville være entydig. I så<br />
fald står kausativformen underordnet den samlede verbalform.<br />
Ved indirekte tale med citationsverbet i passiv står det refererede udsagn underordnet<br />
den inderiverende verbalbase: oqaatigineqarput Nuummut aallarniartut, de siges at<br />
ville rejse til Nuuk. Her står participialformen allarniartut underordnet den inderiverende<br />
verbalbase oqaatigǝ*. Kontemporativ skulle have været benyttet i stedet for parti-<br />
184<br />
© Flemming A.J. Nielsen 2012
Change language