Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Derivation Vbe ‎5.3.2.6.2
+’vigǝ- 1, vb-e med hensyn til person, sted eller tidspunkt; dannet af {+’vik}{÷gǝ}
oqarpoq, siger; oqarfigaa, siger noget til ham, siger til ham at
qimaavoq, flygter; qimaaffigaa, har ham/det til tilflugtssted
iserpoq, han er gået ind; Flemmingip illu iserfigaa, Flemming gik ind i huset
Det er almindeligt med både kongruerende og oblikt objekt:
nalunaarpoq, han meddeler noget; unnuinissaannik nalunaarfigai, han fortalte dem
om deres kommende overnatning, dvs. … hvor de skulle sove
Kan i kombination med intr.-ag. tilhæng øge en transitiv verbalbases valens:
takutippaa, han viser det frem; filmimik takutitsiffigai, han viser dem en film
5.3.2.6.3 INTRANSITIV-AGENTIVISERENDE TILHÆNG; i alt 4
Disse fire tilhæng føjes til transitive verbalbaser og ændrer diatesen fra ergativ til
agentiv. Der er ikke forskel i betydning; det rigtige tilhæng fremgår af ordbogen:
÷i-
atorpaa, han bruger den; atuivoq, han bruger noget; atuisoq, en forbruger
manissarpaa, hun stryger den; manissaavoq, hun stryger noget
+ller- 2
aavaa, han henter hende/det; aallerpoq, han henter (nogen/noget)
ujarpaa, han leder efter det; ujarlerpoq, han leder (efter noget)
÷nnig-, bruges især efter {±gǝ-}
soqutigaa, han interesserer sig for det; soqutiginnippoq, han er interesseret
asavaa, han elsker hende; asannippoq, han er forelsket
+si- 4
tiguaa, han tog den; tigusivoq, han tog noget
nerisippaa, han bespiste hende; nerisitsivoq, han holder middag
najorpaa, han drak den; najorsivoq, han drikker
tikiuppaa, han kommer med det; tikiussivoq, han kommer med noget
atuffappaa, han læser højt for ham; atuffassivoq, han læser højt
5.3.2.6.4 SUBJEKTIVISERENDE TILHÆNG
kan føjes til alle typer verbalbaser. Ergativ ændres da til subjektiv diatese.
Nogle af disse tilhæng fortrænger subjektet fra den deriverede verbalbase, andre bevarer
subjektsinformationen. Man må derfor skelne mellem subjektsfortrængende og
subjektsbevarende tilhæng.
5.3.2.6.4.1 SUBJEKTSFORTRÆNGENDE TILHÆNG; i alt 7
Subjektet for den deriverede verbalbase forsvinder. Hvis denne base er transitiv, står
objektet da tilbage som eneste aktant. Denne aktant skifter funktion til subjekt for den
nydannede stamme: asavaa, han elsker hende; asanarpoq, hun er elskelig.
Hvis verbalbasen i forvejen er intransitiv, har denne base ingen aktant fælles med den
deriverede form: qasuvoq, han er træt; qasunarpoq, det er trættende.
+juminaat-, +kuminaat- efter konsonant; er ikke nem at vb-e
paarivaa, han passer hende; paariuminaappoq, hun er ikke nem at passe
oqaluuppaa, han taler til hende; oqaluukkuminaappoq, hun er ikke nem at tale
med/tale til rette
+juminar-, +kuminar- efter konsonant; være nem/god at vb-e
asavaa, han elsker hende; asajuminarpoq, hun er nem at elske
© Flemming A.J. Nielsen 2012 93