Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Uregelmæssige nominer
quttoraq, quttoqqat, lår, kølle ‎4.1.4.1.3
saaneq, knogle, saarn(g)up,
saarn(g)it, saanermik ‎4.1.4.2.6
sanik, støv, saniit/sanngit
sapangaq, perle, sapanngap,
sapanngat, sapanngamik ‎4.1.4.1.3
savik, kniv, saviup, saviit/saffit,
savini/saffi, savimmik ‎4.1.4.2.2
seqineq, sol, seqern(g)up, seqern(g)it,
seqinermik ‎4.1.4.2.6
sianeq, klokke, siarn(g)up, siarn(g)it,
sianermik ‎4.1.4.2.6
sineriak, kyst, sinerissap, sinerissat,
sinerissamik ‎4.1.4.1.3
sinik, søvn, sinna/sinnga
siulleq, første, siulliup, siulliit, siullermik
‎4.1.4.2.3
siuteroq, snegl, siuteqqup, siuteqqut,
siuteqqumik ‎4.1.4.1.3
soraluaq nevø, niece, soralussap,
soralussat, soralussamik ‎4.1.4.1.3
sungaq, galde; sunngi, sin galde
taleq, arm, tal(l)ip, tal(l)it, tallimik
(talermik) ‎4.1.4.1.3
taquaq, proviant, tarussap, tarussat,
tarussamik ‎4.1.4.1.3
tarajoq, salt, taratsup, taratsut,
taratsumik ‎4.1.4.1.3
tarneq/tarni, sjæl, tarnit/tarningit;
tarnera/tarniga min sjæl; tarninga/tarnaa
hans sjæl
taseq, sø, tatsip, tatsit, tatsimik
(tasermik) ‎4.1.4.1.3
7.2 Derivativer og enklitiske partikler
Der findes to demonstrativpræfikser (§ ‎4.2.1):
aa(j)- neksusdannende demonstrativpræfiks
ta- anaforisk demonstrativpræfiks
timi, krop, land, timmut, ind mod
land
timmiaq, fugl, timmissap, timmissat
(fugle)/timmiat (inderpels af
fugleskind), timmissamik ‎4.1.4.1.3
tui skulder; tuffi sin skulder ‎4.1.2
tupeq, telt, toqqup, toqqit, tupermik;
tuppi, sit telt ‎4.1.4.2.6
ui/uveq, ægtemand, uiup, uiit; uii
el. uini, sin mand
uiloq, musling, uillup, uillut, uillumik
‎4.1.4.1.3
uinik, huld, uinngup, uinnga
ujamik, halskæde, ujammip, ujammit,
ujamminik (kun plur.) ‎4.1.4.1.3
ujarak sten, ujaqqap, ujaqqat,
ujaqqamik ‎4.1.4.1.3
ukaleq, hare, ukallip, ukallit, ukallimik
‎4.1.4.1.3
ukuaq, svigerdatter/svigerinde,
ukussi, sin svigerdatter/-inde ‎4.1.2
ullaaq, morgen, ullaa
ulloriaq stjerne ullorissat ‎4.1.4.1.3
umiaq konebåd; umii sin konebåd ‎4.1.2
umiariaq kano; umiarissat ‎4.1.4.1.3
umik, skæg, forhæng; umma/
unnga/‌umia, umii ‎4.1.4.2.2
utoqqaq, gammel, utoqqaap, utoqqaat,
utoqqarmik ‎4.1.4.2.3
uu(g)aq (fjordtorsk), uukkap, ukkat,
ukkamik ‎4.1.4.1.3
Følgende indeks omfatter tilhæng (§ ‎5) og enklitiske partikler (§ ‎3). Det er lettest at
orientere sig i indekset hvis man er fortrolig med tilhængenes morfofonologi (§ ‎5.1):
÷a- 1 Vbm vb-e i mængde ‎5.3.3.10
÷a- 2 Vbm vb-e længe ‎5.3.3.9
÷a-, se ÷ja-
+aa, interjektion ved tiltale ‎3
÷aallu-, se ÷jaallu-
+aasiit som sædvanlig ‎3
+aat, vær så venlig ‎3
÷ajar-, se ÷iar
÷alaar-, Vbm vb-e lidt ‎5.3.3.5
+allaar-, se +vallaar-
© Flemming A.J. Nielsen 2012 189