Grønlandsk grammatik
Grønlandsk grammatik
Grønlandsk grammatik
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk Pronominer<br />
4.1.5.4<br />
Spørgepronominer<br />
○ Suna (suup, suut), hvad, hvilket.<br />
Det kan stå attributivt til<br />
et nomen: ulloq suna, hvilken<br />
dag. De oblikke kasusendelser<br />
(§ 4.1.1) føjes til su*.<br />
○ Kina (kia(p), kikkut), hvem?<br />
De oblikke kasusendelser er<br />
additive og føjes til ki* (sing.)<br />
og kikku(t)* (plur.). Ved derivation<br />
bruges også hver sin<br />
stamme i hhv. ental og flertal:<br />
kinaava, hvem er det? Kikkuuppat,<br />
hvem er de?<br />
Absolutiv<br />
Relativ<br />
Modalis<br />
Terminalis<br />
Ablativ<br />
Lokativ<br />
Vialis<br />
Ækvalis<br />
○ Suna og kina kan forbindes med demonstrative adverbier (§ 4.2.3) og tamaq*<br />
(§ 4.1.5.1) i betydning alt muligt. De har da ikke spørgende funktion: sumi tamaani,<br />
alle vegne; sumut tamaanga, alle vegne hen; suut tamarmik, alt muligt; suut tamaasa<br />
isumagai, han tænker på alt; kikkut tamarmik, alle og enhver.<br />
○ Sumik kan betyde helt, overhovedet og noget: sumik pisorpalueruppoq, støjen var<br />
helt væk; sumik eqqaanngilaat, de bekymrede sig overhovedet ikke om ham; sumik<br />
nerinngilanga, jeg har ikke spist noget.<br />
○ I benægtede udtryk kan kina betyde ingen: kialluunniit aterfiunngilaa, der var overhovedet<br />
ingen der kom ned for at tage imod ham.<br />
○ Suna og kina kan danne neksus; se § 6.1.5.<br />
○ Sorleq (-up), hvilken af dem? Sorliua, hvilken af dem er det?<br />
○ Qassit, hvor mange? Qassiuppat, hvor mange er de?<br />
Spørgsmål kan være direkte: suna pivaa, hvad taler han om? og indirekte: suna pigaa<br />
naluara, jeg ved ikke hvad han taler om. Se § 6.7.<br />
4.2 Demonstrativ fleksion og demonstrative adverbier<br />
hvad hvem<br />
sing. plur. sing. plur.<br />
suna<br />
suup<br />
sumik<br />
sumut<br />
sumit<br />
sumi<br />
sukkut<br />
sutut<br />
suut<br />
sunik<br />
sunut<br />
sunit<br />
suni<br />
sutigut<br />
sutut<br />
kina<br />
kia(p)<br />
kimik<br />
kimut<br />
kimit<br />
kimi<br />
kikkut<br />
kinatut<br />
kikkut<br />
kikkunnik<br />
kikkunnut<br />
kikkunnit<br />
kikkunni<br />
kikkutigut<br />
kikkutut<br />
Kleinschmidt udskilte demonstrativerne<br />
som en lille ordklasse<br />
for sig, kaldet pegeord.<br />
Af disse få rødder kan dannes<br />
demonstrative pronominer og<br />
demonstrative adverbier. At<br />
de udgør deres egen klasse,<br />
ses af at pegeord som de eneste<br />
kan forsynes med præfiks<br />
(dog ikke tassa), og de har også et sæt kasusendelser der ikke bruges ved nominer. I<br />
modsætning til de to andre bøjningsklasser er demonstrativerne ikke en produktiv<br />
ordklasse.<br />
For oversigtens skyld er de demonstrative adverbier medtaget i dette afsnit selvom<br />
emnet ikke hører til fleksionen.<br />
© Flemming A.J. Nielsen 2012 39
Change language