Grønlandsk grammatik
Grønlandsk grammatik
Grønlandsk grammatik
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Nominalstammer www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk<br />
fald bevares -t og assimileres som sædvanlig: siut (øre), siummik, siutinik (flertal).<br />
4.1.4.1.2 SVAGE, LET UREGELMÆSSIGE NOMINER<br />
○ En slutkonsonant kan forsvinde i grundformen:<br />
atsa(k), faster<br />
isi, øje, men isera, mit øje; sml. en egentlig vokalstamme, fx ajaga, min moster<br />
nanoq/nanu, bjørn<br />
nuka(q), yngre søskende af samme køn; nukara, min lillebror/-søster<br />
angaju(q), ældre søskende af samme køn; angajora, min storebror/-søster<br />
○ Nogle svage nominer på -aq bevarer udlydskonsonanten i nogle former, fx<br />
aappaq, den ene/anden; aapparma, min kammerats<br />
○ I nogle svage stammer på -iaq og -uaq svinder -aq før endelse og tilhæng der begynder<br />
med en vokal:<br />
aqqaluaq, lillebror til en pige; aqqalua, hendes lillebror, derimod aqqaluara, min lillebror;<br />
som tiltaleform (§ 4.1.1.4) bruges aqqaluk.<br />
nuliaq, hustru; nulia, hans kone; nulii, sin kone; nuliara, min kone<br />
Nogle ord danner former både med og uden bortfald af -aq:<br />
niviarsiaq, ung pige; niviarsiaagallarmat/niviarsiugallarmat, da hun var ung<br />
○ Hvor sidste vokal er aa eller ii, indskydes v mellem dobbeltvokal og endelser der begynder<br />
med vokal, jf. § 2.5.17:<br />
igalaaq, vindue; igalaava, hans vindue<br />
qeeq, et hvidt hår; qiivi, hans hvide hår<br />
Ved nogle ord kan det indskudte v udelades, og vokalerne assimileres da som normalt:<br />
qaaq, overflade; qaavani eller qaani, på dens overflade, dvs. oven på den<br />
4.1.4.1.3 SVAGE, GEMINERENDE NOMINER: -A, -I, -U, -Q, -K<br />
En svag slutkonsonant er her -q eller -k, idet alle svage k-stammer er geminerende. I<br />
svage konsonantstammer forsvinder udlydskonsonanten uden for abs. sing., jf.<br />
§ 4.1.4.1. Det gælder for disse stammer, og for vokalstammerne, at hvis sidste konsonant<br />
i stammen herefter er en enkeltkonsonant, kan den forlænges og evt. forstærkes<br />
eller endog helt ændres under bøjningen. Sådanne former kaldes geminerede. Af nogle<br />
former findes både geminerede og ikke-geminerede varianter.<br />
Det er desværre ikke helt forudsigeligt hvornår geminering finder sted, men der er dog<br />
følgende regler:<br />
○ Geminering finder ikke sted hvis endelsen begynder med vokal eller r:<br />
meeraq, barn, meeqqap, men meeraa, meerarsi<br />
Det gælder også endelsen -i, selv hvor den udtales som konsonant (§ 2.1): meerai<br />
[mɛːraj], hendes børn.<br />
○ Alle stammer på -gaq, -raq, -utaq og -seq gemineres:<br />
aalisagaq, fisk, aalisakkap, aalisakkat, aalisakkamik<br />
meeraq, barn, meeqqap, meeqqat, meeqqamik<br />
ilaqutaq, familiemedlem, ilaquttap, ilaquttat, ilaquttamik<br />
taseq, sø, tatsip, tatsit, tatsimik (tasermik)<br />
32<br />
© Flemming A.J. Nielsen 2012
Change language