Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Syntaks
neqarsinnaapput, »de bygder kan der sejles til, kun to urets mellemrum«, dvs. man
kan sejle til de bygder på kun to timer; sapaatip akunnera ataaseq Aasianniippunga, »en
søndags mellemrum var jeg i Aasiaat«, dvs. jeg var i Aasiaat i en uge.
6.6.4 Datoangivelser
står i absolutiv eller lokativ og udtrykkes som et possessorforhold: februaarip aappaa/
aappaani, den anden februar.
Om den første i en måned bruges aallaqqaat, begyndelse: januarip aallaqqaataa/aallaqqaataani,
den første januar. Possessummarkøren kan også være flertal pga. et underforstået
ulluisa: januarip (ulluisa) aallaqqaataat/aallaqqaataanni, »(på) januars (dages)
begyndelse«, dvs. den første januar.
En periode afgrænset af to datoer kan udtrykkes sådan: Piffissami ataasinngorneq januarip
femogtyvianiit (25-niit) ataasinngorneq februarip aallaqqaataa (1-taa) ilanngullugu,
i tiden fra mandag den femogtyvende januar til og med mandag den første februar;
apriilip sisamaanniit qulingannut, fra den fjerde til den tiende april; apriilip sisamaanniit
qulingata tungaanut, d.s.
6.6.5 Klokkeslæt
står i terminalis: Qulinut aallarput, de tog afsted kl. 10; qassinut innarpit? Hvornår gik
du i seng? Nalunaaqutaq, ur, klokken, kan stå før tidspunktet, i absolutiv eller terminalis.
Ved hele klokkeslæt bruges Vr-tilhænget {÷nngor}: Qassinngorpa? Hvad er klokken?
Ataasinngorpoq, den er ét; ataasinngulerpoq, den er lidt i ét.
I participialmåde kan et sådant verbum bøjes transitivt selv om verbets markering af
objekt tilsyneladende ikke har noget referent: nalunaaqqutaq marlunngoraa, da klokken
var blevet to.
Ved middag og midnat bruges særlige verber: ulloqeqqarpoq, klokken er 12; unnuaqeqqarpoq,
klokken er 24.
Halve klokkeslæt kan udtrykkes med verbet qiteqquppoq: Marlunngorpoq, klokken er
to; marlunut qiteqquppoq, klokken er halv to; ulloqeqqanut qiteqquppoq, klokken er
halv tolv (11.30); unnuaqeqqanut qiteqquppoq, klokken er halv tolv (23.30).
Halve klokkeslæt kan også udtrykkes med qeqqa: Ataatsip qeqqanut tikippoq, han er
ankommet kl. halv et; unnuaqeqqata qeqqanut tikissaaq, han kommer kl. halv tolv
(23.30).
5 minutters-intervaller kan angives ved at sige hvor den store viser, tanneq, står, og
hvor den lille viser (underforstået) kommer fra (verbet qaangerlugu, kont.) eller er på
vej hen (tallet i terminalis): marluk qaangerlugit tanneq sisamat, »den har passeret to
den store viser (står på) fire«, dvs. tyve minutter over to; sisamanut tanneq qulit, »mod
fire den store viser (står på) ti«, dvs. ti minutter i fire; ulloqeqqanut tanneq aqqaneq,
»mod middag den store viser (står på) elleve«, fem minutter i tolv.
Skæve tidspunkter kan angives med verberne inorpai, den kan ikke nå dem, eller qaangerpai,
den har passeret dem, med minuttallet i modalis: pingasut minutsinik arfinilinnik
inorpai, seks minutter i tre; sisamat minutsinik arfinilinnik qaangerpai, seks
minutter over fire.
© Flemming A.J. Nielsen 2012 179