Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...
Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...
Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
94 KAPITEL 8. AFBILDNINGER, FUNKTIONER<br />
Bemærkning 261 I dansksproget litteratur hersker der en vis <strong>for</strong>virring om<br />
betydningen af ordene billedmængde og værdimængde. I nogle fremstillinger<br />
(f.eks. tidligere noter til MatM) er det mængden B, som betegnes billedmængden<br />
eller værdimængden.<br />
Bemærkning 262 Når man skal definere en afbildning, skal man altså angive<br />
tre ting:<br />
1. Definitionsmængden A.<br />
2. Sekundærmængden B.<br />
3. Funktionsværdien f(x) <strong>for</strong> ethvert x ∈ A.<br />
Bemærkning 263 To afbildninger f og g er lig med hinanden hvis<br />
1. de har samme definitionsmængde,<br />
2. de har samme sekundærmængde,<br />
3. og <strong>for</strong> alle x i definitionsmængden gælder f(x) = g(x)<br />
Ofte sjusker man når man angiver funktioner. Det er således meget almindeligt<br />
at tale om funktionen x 2 . Dette er upræcist, <strong>for</strong>di man ikke har angivet<br />
definitionsmængden og sekundærmængden. Det vil dog ofte være klart fra sammenhængen,<br />
hvad disse mængder er (f.eks. R eller C). Når man i reel analyse<br />
taler om funktionen 1/x eller andre funktioner, som ikke naturligt er defineret<br />
på hele R, så under<strong>for</strong>stås det ofte, at man som definitionsmængde skal tage<br />
den største mængde, hvor funktionen er defineret, altså i dette tilfælde R \ {0}.<br />
Angivelsen af en funktion ved udtrykkene x 2 og 1/x illustrerer også en anden<br />
unøjagtighed, som man ofte tillader sig ved omtalen af funktioner. I den<br />
generelle definition skelner vi mellem funktionen f og dens værdi f(x) i et givet<br />
element x ∈ A. Men ofte omtaler man funktionen som f(x) i stedet <strong>for</strong> som<br />
f. Det er <strong>for</strong> eksempel tilfældet med funktionerne x 2 og 1/x, som jo vanskeligt<br />
lader sig angive uden at skrive x’et. Hvis man vil angive disse funktioner med<br />
en notation, der tydeliggør, at der er tale om funktionen, og ikke dens værdi i<br />
punktet x, kan man skrive: ”funktionen x −→ x 2 ”, men det gøres sjældent.<br />
8.1 Injektivitet og surjektivitet<br />
Definition 264 1. En afbildning f : A −→ B kaldes surjektiv (udtales<br />
”syrjektiv”), hvis værdimængden er hele B, altså hvis ethvert y i B er en<br />
funktionsværdi, eller udtrykt <strong>for</strong>melt:<br />
Man siger da at f afbilder A på B.<br />
∀y ∈ B∃x ∈ A : y = f(x) (8.1)