23.11.2014 Views

Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...

Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...

Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

6.2. DELMÆNGDER 61<br />

Sætning 133 Mængden af punkter i planen, som ligger lige langt fra to givne<br />

punkter A og B, er midtnormalen til linjestykket AB. 1<br />

Bevis. Vi viser først at mængden af punkter i planen, som ligger lige langt<br />

fra A og B, er indeholdt i midtnormalen. Lad der<strong>for</strong> C være et punkt, som<br />

ligger lige langt fra A og B. Tegn trekant ABC. Halver linjestykket AB i D<br />

og tegn CD. Nu er siderne i ∆CAD og ∆CBD parvist lige store, hvor<strong>for</strong> de<br />

to trekanter er kongruente (Euklid I.8). Men så er ∠CDA = ∠CDB, hvor<strong>for</strong><br />

de ifølge definitionen på en ret vinkel (Euklid Def. 10) må være rette. Men<br />

det betyder at linjen CD er midtnormalen til AB. Altså ligger C på denne<br />

midtnormal.<br />

Dernæst viser vi omvendt, at ethvert punkt på AB’s midtnormal ligger lige<br />

langt fra A og B. Antag altså at C ligger på AB’s midtnormal, som skærer AB<br />

i midtpunktet, som vi kalder D. Tegn trekant ABC. Ifølge Euklid I.4 er ∆CDA<br />

kongruent med ∆CDB, thi ∠CDA = ∠CDB, og de to hosliggende sider er også<br />

parvist lige store. Men så er CA = CB, så C ligger lige langt fra A og B.<br />

Bemærkning 134 I geometri kaldes mængden af punkter, som opfylder en<br />

bestemt egenskab, <strong>for</strong> ”det geometriske sted <strong>for</strong> de punkter, der opfylder egenskaben”.<br />

Vi har altså bevist at det geometriske sted <strong>for</strong> de punkter i planen,<br />

som ligger lige langt fra to punkter, er midtnormalen til linjestykket mellem<br />

punkterne.<br />

Sætning 135 Lad A, B og C være mængder. Hvis A ⊆ B og B ⊆ C, så gælder<br />

A ⊆ C.<br />

Bevis. Antag at A ⊆ B og B ⊆ C. Vi skal vise, at A ⊆ C, altså at x ∈ A ⇒<br />

x ∈ C. Lad der<strong>for</strong> x ∈ A. Vi skal da vise at x ∈ C.<br />

Da A ⊆ B, kan vi af x ∈ A slutte, at x ∈ B, og da B ⊆ C, slutter vi videre<br />

at x ∈ C.<br />

Notation 136 Hvis A ⊆ B og B ⊆ C tillader man sig der<strong>for</strong> at skrive A ⊆<br />

B ⊆ C. På lignende måde kan man skrive A ⊂ B ⊆ C, A ⊆ B ⊂ C og<br />

A ⊂ B ⊂ C. Betydningen heraf er klar. Derimod skriver man ikke strenge hvor<br />

inklusionstegnene vender hver sin vej (f.eks. A ⊇ B ⊆ C).<br />

Venn-diagrammer. Man kan illustrere mængder i et såkaldt Venn-diagram.<br />

Figur 6.1 illustrerer situationen A ⊆ B ⊆ C. Punkterne inden <strong>for</strong> bollerne<br />

<strong>for</strong>estiller elementerne i mængden. Sætning 135 kan nærmest aflæses ud af figuren.<br />

En sådan figurinspektion kan dog <strong>for</strong>melt ikke gøre det ud <strong>for</strong> et bevis,<br />

men den kan give gode ideer til hvilke <strong>for</strong>modninger, man skal opstille. Venndiagrammer<br />

giver også en god intuition om situationen, så det anbefales, at<br />

du så vidt muligt laver diagrammer, der illustrerer de følgende sætninger om<br />

mængder.<br />

1 Midtnormalen til et linjestykke er en ret linje, som står vinkelret på midten af linjestykket.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!