Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...
Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...
Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
230 KAPITEL 16. ORDNEDE LEGEMER. AKSIOMER FOR R<br />
16.2 Fuldstændigt ordnede legemer. De reelle<br />
tal<br />
De reelle tal spiller en fremtrædende rolle i matematikken. I skolen vænner man<br />
sig gradvist til at arbejde med dem, og man kommer til at betragte deres egenskaber<br />
som velkendte og naturlige. I dette kursus har vi da også ofte benyttet<br />
os af reelle tal som eksempel-materiale. Men hvad er egentligt de reelle tal helt<br />
præcist?<br />
Et svar herpå kunne være at opstille et aksiomssystem <strong>for</strong> de reelle tal. Det<br />
vil vi gøre nu.<br />
Det er klart at valget af aksiomerne skal <strong>for</strong>etages så den resulterende matematiske<br />
struktur får de egenskaber vi plejer at tillægge de reelle tal. Det er også<br />
klart at der skal være så mange aksiomer at de tilsammen fastlægger de reelle<br />
tal entydigt op til isomorfi. Ellers kunne vi jo have mange <strong>for</strong>skellige udgaver<br />
af de reelle tal, og det er ikke ønskeligt.<br />
Vi ønsker at kunne regne på sædvanlig vis med reelle tal. denne egenskab<br />
indfanges af legemsaksiomerne L1 - L 5. Men som vi så oven<strong>for</strong> er der mange<br />
<strong>for</strong>skellige legemer. Nogle er endog endelige. Legemsaksiomerne er der<strong>for</strong> i<br />
sig selv ikke nok til at karakterisere de reelle tal entydigt. Vi tilføjer der<strong>for</strong><br />
ordningsaksiomerne O1 og O2 som også indfanger egenskaber vi ønsker de reelle<br />
tal skal have. Derved indskrænkes feltet. De endelige legemer udelukkes og det<br />
gør de komplekse tal også. Men selv aksiomssystemet <strong>for</strong> et ordnet legeme<br />
fastlægger ikke strukturen entydigt. Der er flere ikke-isomorfe ordnede legemer,<br />
<strong>for</strong> eksempel Q og R.<br />
Sagt med andre ord: aksiomerne <strong>for</strong> et ordnet legeme er ikke tilstrækkelige til<br />
at kunne udlede nogle af de sætninger, vi ønsker skal gælde om de reelle tal. For<br />
eksempel kan vi ikke vise, at ethvert positivt element i et ordnet legeme har en<br />
kvadratrod. Denne sætning gælder jo ikke i det ordnede legeme Q (se Sætning<br />
79). Man kunne så vælge at tilføje et aksiom der siger at ethvert positivt element<br />
har en kvadratrod, men det ville vise sig at det ikke er nok. Der vil stadig være<br />
flere ikke isomorfe ordnede legemer med kvadratrod, og ikke alle vil opfylde alle<br />
de egenskaber vi ønsker af de reelle tal. Den egenskab, som viser sig at være<br />
den rigtige til at fastlægge de reelle tal entydigt, er den i analysen så vigtige<br />
supremumsegenskab. Denne vil vi nu tilføje til listen af aksiomer:<br />
Definition 731 Et ordnet legeme kaldes et fuldstændigt ordnet legeme,<br />
hvis det har supremumsegenskaben, altså hvis enhver ikke tom opadtil begrænset<br />
delmængde har et supremum.<br />
Bemærkning 732 Et fuldstændigt ordnet legeme er altså en struktur (L, +, ·)<br />
som opfylder aksiomerne L1 - L5 i definition 659 og O1 - O2 i definition 702<br />
og hvori enhver ikke tom opadtil begrænset delmængde har et supremum.<br />
Sætning 733 Alle fuldstændige ordnede legemer er isomorfe.<br />
Vi skal ikke bevise denne sætning. Den tillader os at definere de reelle tal: