Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...
Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...
Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
16.2. FULDSTÆNDIGT ORDNEDE LEGEMER. DE REELLE TAL 231<br />
Definition 734 De reelle tal R er det op til isomorfi entydigt bestemte fuldstændigt<br />
ordnede legeme.<br />
Nu har vi endeligt defineret de reelle tal. Vores definition var nok ledet af<br />
vores intuitive <strong>for</strong>ståelse af de reelle tal, som vi havde fået i skolen, men nu<br />
hvor vi har defineret de reelle tal aksiomatisk, kan vi (i princippet) glemme alle<br />
vore mere eller mindre tågede <strong>for</strong>estillinger om dem. Disse <strong>for</strong>estillinger kan nu<br />
erstattes med eksakte sætninger udledt fra aksiomssystemet <strong>for</strong> et fuldstændigt<br />
ordnet legeme. For at gennemføre dette program skulle vi så nu i gang med at<br />
bevise alle de kendte sætninger om reelle tal ud fra aksiomerne. Vi skal dog<br />
ikke gennemføre denne øvelse i detaljer, men indskrænke os til at bevise nogle<br />
få centrale sætninger.<br />
Korollar 735 Enhver ikke tom nedadtil begrænset delmængde af R har et infimum.<br />
Bevis. Følger af Sætning 556.<br />
Sætning 736 Lad A være en ikke-tom opadtil begrænset delmængde af R. Lad<br />
a være en majorant <strong>for</strong> A. Da er følgende betingelser ækvivalente:<br />
1. a = sup A.<br />
2. ∀ɛ ∈ R + ∃x ∈ A : |x − a| < ɛ.<br />
3. ∀ɛ ∈ R + ∃x ∈ A : x ∈]a − ɛ, a + ɛ[<br />
Bevis. At betingelserne er ækvivalente betyder, at hver af dem medfører enhver<br />
af de andre. Man kan vise dette ved (eksempelvis) at vise implikationerne:<br />
(1) ⇒ (2) ⇒ (3) ⇒ (1).<br />
Bevis <strong>for</strong> (1) ⇒ (2): Antag at a = sup A, og lad ɛ ∈ R + være vilkårlig. Da<br />
er a − ɛ < a, thi a − (a − ɛ) = ɛ ∈ R + . Da a = sup A, er a − ɛ altså ikke en<br />
majorant <strong>for</strong> A. Men det betyder at der findes et x ∈ A, hvorom det gælder, at<br />
a − ɛ < x. Ved brug af sætning 711 fås heraf, at a − x < ɛ. Da endvidere a er<br />
en majorant <strong>for</strong> A, er x ≤ a, så a − x ≥ 0. Altså er |x − a| = a − x < ɛ.<br />
Bevis <strong>for</strong> (2) ⇒ (3): Det følger af sætning 714.<br />
Bevis <strong>for</strong> (3) ⇒ (1). På grund af sætningens <strong>for</strong>udsætninger ved vi at a<br />
er en majorant <strong>for</strong> A. Vi skal vise at det er den mindste majorant. Vi fører<br />
beviset ved modstrid. Antag der<strong>for</strong>, at A har en majorant b, som er mindre<br />
end a: b < a. Da er ɛ = a − b ∈ R + . Ifølge (3) findes der da et x ∈ A, så<br />
x ∈]a − (a − b) , a + (a − b) [=]b, a + (a − b) [. Altså er x > b, i modstrid med at<br />
b er en majorant.<br />
Vi antager at vi har indlejret N, Z og Q i de relle tal, som beskrevet oven<strong>for</strong>.<br />
Sætning 737 (Den arkimediske egenskab) 3 . For ethvert reelt tal x findes<br />
der et naturligt tal n, så x < n.<br />
3 Efter den græske matematiker Arkimedes (287-212 f.Kr.).