Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...
Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...
Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
9.2. TÆLLEMETODER 111<br />
vanskelige er ofte at sørge <strong>for</strong>, at man får alt talt med, og at man ikke kommer<br />
til at tælle det samme element med flere gange.<br />
Når man skal tælle, hvor mange vingummier der er i en slikpose, går det<br />
uværgerligt galt, <strong>for</strong>di vingummierne ligger uordnet i posen. For at få styr<br />
på tælleprocessen skal man først ordne vingummierne på en eller anden måde.<br />
Man kan lægge dem op i en lang række, så man kan tælle dem <strong>for</strong>fra. Derved<br />
etablerer man jo den bijektive afbildning mellem rækken af vingummi og et afsnit<br />
{1, 2, 3, ..., n} af de naturlige tal. En anden metode er at reducere tælleproblemet<br />
til simplere tælleproblemer. For eksempel kunne man dele vingummierne<br />
op i nogle mindre bunker, som lettere kan tælles, og så lægge antallene sammen.<br />
Dette er et eksempel på det additive tællemetode:<br />
Sætning 320 Den additive tællemetode: Hvis A og B er to disjunkte endelige<br />
mængder, så gælder<br />
|A ∪ B| = |A| + |B| . (9.1)<br />
Bevis. Hvis A eller B er tom er sætningen triviel (overvej). Vi antager der<strong>for</strong><br />
at A, B ≠ ∅. Da A og B er endelige mængder findes der to naturlige tal m<br />
og n (deres elementantal) og to bijektive afbildninger f : A −→ {1, 2, ..., m}<br />
og g : B −→ {1, 2, ..., n}. For at vise sætningen skal vi bestemme en bijektiv<br />
afbildning h : A ∪ B −→ {1, 2, ..., m + n}. Vi kan definere h ved følgende regel:<br />
{ f(x) <strong>for</strong> x ∈ A<br />
h(x) =<br />
m + g(x) <strong>for</strong> x ∈ B<br />
(9.2)<br />
Denne afbildning h er veldefineret på A∪B, da ethvert element i denne mængde<br />
netop er element i A eller i B. Afbildningen h afbilder A∪B på {1, 2, ..., m + n}<br />
(overvej), og den er injektiv (overvej). Dermed er det vist at |A ∪ B| = m + n =<br />
|A| + |B| .<br />
Eksempel 321 Hvor mange tal mellem 100 og 999 (begge inklusive) er delelige<br />
med 5?<br />
Dette tælleproblem kan løses ved at observere at tal, som er delelige med 5,<br />
ender på enten 0 eller 5, når de skrives i det almindelige 10-talsystem. Hvis vi<br />
lader A betegne mængden af tal mellem 100 og 999, som er delelige med 5, så<br />
kan den der<strong>for</strong> opdeles i to disjunkte delmængder, nemlig den delmængde A 0 ,<br />
som består af tallene i A, som ender på 0, og delmængden A 5 , som består af<br />
tallene i A, som ender på 5.<br />
Tallene der ender på 0 er entydigt bestemt af de to første cifre i tallet. Når<br />
tallet skal ligge mellem 100 og 999, skal de to første cifre ligge mellem 10 og 99 og<br />
dem er der 90 af. Altså er |A 0 | = 90. På samme måde ses det, at |A 5 | = 90. Så<br />
ifølge den additive tællemetode ses at |A| = |A 0 ∪ A 5 | = |A 0 | + |A 5 | = 90 + 90 =<br />
180.<br />
Bemærkning 322 Man kan tænke på den additive tællemetode på følgende<br />
måde. Hvis vi skal <strong>for</strong>etage et valg hvor vi kan vælge mellem m muligheder og<br />
n andre muligheder, så har vi m + n muligheder at vælge blandt.