23.11.2014 Views

Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...

Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...

Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

66 KAPITEL 6. MÆNGDELÆRE<br />

Definition 156 Lad {A α } α∈Λ<br />

være en familie af mængder. Foreningsmængden<br />

af alle familiens mængder (”<strong>for</strong>eningsmængden af A α ’erne <strong>for</strong> α i Λ) betegnes<br />

med ⋃ A α og defineres <strong>for</strong>melt ved:<br />

α∈Λ<br />

⋃<br />

A α = {x | ∃α ∈ Λ : x ∈ A α } (6.33)<br />

α∈Λ<br />

Med andre ord x ∈ ⋃ A α , hvis der findes et α ∈ Λ, så x ∈ A α . I tilfælde af at<br />

α∈Λ<br />

indexmængden er {1, 2, 3, ..., m} eller N skriver man også<br />

m ⋃<br />

n=1<br />

⋃<br />

og ∞ .<br />

Bemærkning 157 Ved negation af definitionen ses at x /∈ ⋃ A α , hvis og kun<br />

hvis ∀α ∈ Λ; x /∈ A α .<br />

Eksempel 158 Betragt familien af intervaller defineret ved J n = [ 0, 1 − n] 1 <strong>for</strong><br />

∞⋃<br />

n ∈ N. Vi vil vise at J n = [0, 1[.<br />

n=1<br />

⋃<br />

Bevis. ⊆: Antag først at x ∈ ∞ ⋃<br />

J n . Vi skal vise, at x ∈ [0, 1[. Når x ∈ ∞<br />

n=1<br />

α∈Λ<br />

n=1<br />

J n<br />

n=1<br />

betyder [ det pr. definition, at der findes et n ∈ N, så x ∈ J n . Men da J n =<br />

0, 1 −<br />

1<br />

n]<br />

⊆ [0, 1[, ses heraf, at x ∈ [0, 1[.<br />

⋃<br />

⊇: Antag dernæst at x ∈ [0, 1[. Vi skal vise at x ∈ ∞<br />

n=1<br />

J n , altså at ∃n ∈ N :<br />

x ∈ J n . Når x ∈ [0, 1[, gælder specielt at x < 1 eller at 0 < 1 − x, så vi kan<br />

1<br />

bestemme et n ∈ N, så<br />

1−x < n. Men da er 1 n < 1 − x eller x < 1 − 1 n<br />

. Da vi<br />

endvidere havde antaget, at 0 ≤ x, følger det, at x ∈ J n = [ 0, 1 − n] 1 .<br />

Bemærk at <strong>for</strong>eningsmængden af en uendelig familie af lukkede intervaller<br />

ikke behøver at være lukket.<br />

Bemærkning 159 I sidste del af beviset bestemte jeg pludseligt et n så 1<br />

1−x <<br />

n. Ved første blik kunne det se ud som en kanin, der blev trukket op af hatten.<br />

Men naturligvis er denne ide fremkommet ved en analyse, hvor vi begynder med<br />

det vi vil vise: Vi vil bestemme n så x ∈ J n . Da vi jo har antaget at x ∈ [0, 1[<br />

skal vi bare sørge <strong>for</strong>, at x < 1 − 1 n . Men det betyder, at 1 n<br />

< 1 − x, eller at<br />

1<br />

1−x<br />

< n (her bruges at 1 − x > 0). Og det kan netop lade sig gøre, <strong>for</strong>di x ≠ 1.<br />

Syntesen, som blev præsenteret i beviset, er bare analysen kørt baglæns.<br />

Bemærkning 160 Vi kunne også i beviserne <strong>for</strong> eksemplerne 154 og 158 have<br />

brugt at 1 n<br />

→ 0 <strong>for</strong> n → ∞. Men da det ikke ville have simplificeret beviset, er<br />

det bedre at undgå brugen af dette resultat.<br />

Sætning 161 Lad {A α } α∈Λ<br />

være en familie af mængder, og lad A være en<br />

mængde.<br />

a. Hvis A ⊆ A α <strong>for</strong> alle α ∈ Λ, da gælder at A ⊆ ⋂ A α .<br />

⋃ α∈Λ<br />

b. Hvis A α ⊆ A <strong>for</strong> alle α ∈ Λ, da gælder at A α ⊆ A.<br />

Bevis. Overlades til læseren.<br />

α∈Λ

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!