Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...
Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...
Diskrete Matematiske Metoder - Institut for Matematiske Fag ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
66 KAPITEL 6. MÆNGDELÆRE<br />
Definition 156 Lad {A α } α∈Λ<br />
være en familie af mængder. Foreningsmængden<br />
af alle familiens mængder (”<strong>for</strong>eningsmængden af A α ’erne <strong>for</strong> α i Λ) betegnes<br />
med ⋃ A α og defineres <strong>for</strong>melt ved:<br />
α∈Λ<br />
⋃<br />
A α = {x | ∃α ∈ Λ : x ∈ A α } (6.33)<br />
α∈Λ<br />
Med andre ord x ∈ ⋃ A α , hvis der findes et α ∈ Λ, så x ∈ A α . I tilfælde af at<br />
α∈Λ<br />
indexmængden er {1, 2, 3, ..., m} eller N skriver man også<br />
m ⋃<br />
n=1<br />
⋃<br />
og ∞ .<br />
Bemærkning 157 Ved negation af definitionen ses at x /∈ ⋃ A α , hvis og kun<br />
hvis ∀α ∈ Λ; x /∈ A α .<br />
Eksempel 158 Betragt familien af intervaller defineret ved J n = [ 0, 1 − n] 1 <strong>for</strong><br />
∞⋃<br />
n ∈ N. Vi vil vise at J n = [0, 1[.<br />
n=1<br />
⋃<br />
Bevis. ⊆: Antag først at x ∈ ∞ ⋃<br />
J n . Vi skal vise, at x ∈ [0, 1[. Når x ∈ ∞<br />
n=1<br />
α∈Λ<br />
n=1<br />
J n<br />
n=1<br />
betyder [ det pr. definition, at der findes et n ∈ N, så x ∈ J n . Men da J n =<br />
0, 1 −<br />
1<br />
n]<br />
⊆ [0, 1[, ses heraf, at x ∈ [0, 1[.<br />
⋃<br />
⊇: Antag dernæst at x ∈ [0, 1[. Vi skal vise at x ∈ ∞<br />
n=1<br />
J n , altså at ∃n ∈ N :<br />
x ∈ J n . Når x ∈ [0, 1[, gælder specielt at x < 1 eller at 0 < 1 − x, så vi kan<br />
1<br />
bestemme et n ∈ N, så<br />
1−x < n. Men da er 1 n < 1 − x eller x < 1 − 1 n<br />
. Da vi<br />
endvidere havde antaget, at 0 ≤ x, følger det, at x ∈ J n = [ 0, 1 − n] 1 .<br />
Bemærk at <strong>for</strong>eningsmængden af en uendelig familie af lukkede intervaller<br />
ikke behøver at være lukket.<br />
Bemærkning 159 I sidste del af beviset bestemte jeg pludseligt et n så 1<br />
1−x <<br />
n. Ved første blik kunne det se ud som en kanin, der blev trukket op af hatten.<br />
Men naturligvis er denne ide fremkommet ved en analyse, hvor vi begynder med<br />
det vi vil vise: Vi vil bestemme n så x ∈ J n . Da vi jo har antaget at x ∈ [0, 1[<br />
skal vi bare sørge <strong>for</strong>, at x < 1 − 1 n . Men det betyder, at 1 n<br />
< 1 − x, eller at<br />
1<br />
1−x<br />
< n (her bruges at 1 − x > 0). Og det kan netop lade sig gøre, <strong>for</strong>di x ≠ 1.<br />
Syntesen, som blev præsenteret i beviset, er bare analysen kørt baglæns.<br />
Bemærkning 160 Vi kunne også i beviserne <strong>for</strong> eksemplerne 154 og 158 have<br />
brugt at 1 n<br />
→ 0 <strong>for</strong> n → ∞. Men da det ikke ville have simplificeret beviset, er<br />
det bedre at undgå brugen af dette resultat.<br />
Sætning 161 Lad {A α } α∈Λ<br />
være en familie af mængder, og lad A være en<br />
mængde.<br />
a. Hvis A ⊆ A α <strong>for</strong> alle α ∈ Λ, da gælder at A ⊆ ⋂ A α .<br />
⋃ α∈Λ<br />
b. Hvis A α ⊆ A <strong>for</strong> alle α ∈ Λ, da gælder at A α ⊆ A.<br />
Bevis. Overlades til læseren.<br />
α∈Λ