Last ned… - Martin Bekkelund

Spring søgte at gjenne ind og frem paa Stien, snart under godslig Snak, snart under Skjænd dels
over Smalerne[6] dels over Hunden, der som en Galning fór og skjælte og gjøede efter en
Skarvehare oppe i Lien og lod hende være Smalehund isteden. Hun gjenkjendtes imidlertid snart
som en af Gaardens Folk. Husmanden hjalp hende, og samtlige To- og Firbenede gik nu i Flok og
Følge nedover; ogsaa Hunden, der snart var bleven kjed af Skarveharen, kom efter og overtog sit
Hverv at holde de Gjenstridige til Orden.
Vi gik nedover langs Elven, og da vi kom ud paa Tømmerflaten, laa Fjorden for os vid og blank;
den gjenspeilede Aftenhimmelens Glands, og Billederne af Øer og Aaser, Fjelde og Jægter vuggede
sig i de lange Dønninger, et Dampskip havde efterladt. Under os laa Agrene, Lundene og Skoven
med Birk og Løn og gamle Egetrær. Der ligger Gaardens Huse hvide og nette; over det nærmeste
Teglstenstag rager Kjæmpe-Egen høit op i Lufen; dens mægtige Krone har maaske i mere end et
halvt Aartusinde skjænket Menneskene Læ og Skygge. Ved det skovkronede Næs derude staar
Sagen, og længere udenfor den, tæt ved den yderste flade Strand, sees Jægteskroget paa Stabelen
mod den blanke Vandlfade; men Hamrene hvilte og Arbeidet med dem, og at Dagens Larm; kun
Suset fra Elven og Sagrenden lyder gjennem Aftenstilheden.
[1] For at leserne kan få et autentisk billede av Asbjørnsens egen stil og form, er nedenstående
stykke gjengitt uforandret etter originalen. Det ble trykt første gang i "Fra nordiske Digtere. Et
Album". 1869.
[2] Non: Midaften Mellemmadstid. Ved Bergen og i Fjeldbygderne omtrent Kl. 3,
[3] "Hine": De Underjordiske.
[4] Opsanger: Navnet paa en Gaard i Nærheden.
[5] Ungsmale: Aarsgammelt Lam.
[6] Smalerne: Sauene.