Regine Normann i hundre år - Munin - Universitetet i Tromsø

dem, som bønder og embedsmænd derfor afskærmer sig fra, undtagen når de
har brug for deres evner. Hos Regine Normann er ironien et redskab, som
kommer i anvendelse over for mandlige prædikanter, i f.eks. i Krabvaag og Riket
som kommer.
Folkevise og roman
Folkevisen ”Aslag Tordsøn og skøn Valborg” bruges i Dengang - på en måde,
som viser den vigtige ideologiske rolle barnet og familien spiller i tiden lige
efter 1900.
Visens funktion i romanen er intertekstuelt karakteristisk. 46 Folkevisen om Axel
og skøn Valborg fungerer i Dengang - som en hypertekst dvs. en tekst, som
romanen er podet på. Folkevisen ligger bag romanen som en slags matrix.
Margretes og Telmans vanskeligheder med at få hinanden sammenligner ”gammelmoderen”
eksplicit med balladen: deres forhold er ”like sørgelig som visen
om Axel og Valborg” (Normann 1912, s. 121). 47
Allerede tidligt i romanen er der et determinationspunkt, som stammer fra
folkevisens verden. Dengang - begynder med at beskrive den i folkelig kultur
farlige og udsatte forlovelsessituation: I beretningen om forberedelserne til
Margretes og Søfrens bryllup optræder Rein-Ellen, der spår, at Margrete
”skulde bli gift med en som bar kjole og krave, og komme høit paa straa”
(ibid., s. 2). Derfor må Søfren bringes ud af historien og dør da også, før det
kommer til ægteskab. Telman falder for Margrete, mens hun ligger ”uden sans
og samling”. Siden accepterer Margrete uden videre gudmoderens plan om at
blive medhjælp i præstegården, hvilket fører til at de bliver glade for hinanden
og til giftermål.
Folkevisen om Axel og Valborg omtales eksplicit i en scene, da Margrete er
hjemme og på folkevisemanér sidder og syr sammen med sin søster Doreth.
Margrete tænker, at ”Hun døde av sorg, fik hun ikke gifte sig med Jochum
Telman” (ibid., s. 155) og planlægger i tankerne sit ægteskab. Imens synger
søsteren (ibid., s. 156). 48 Men Magrete ”hørte halvt efter visen og halvt tænkte
46 Marnersdóttir 2003, s. 153-169.
47 Se Hans H. Skeis artikel i denne bog ”Dengang - som historisk roman”, hvor romanen betegnes
"balladeroman".
48 I romanen står der, at visen har 44 vers. I Danmarks gamle Folkeviser (nr. 475) er der tre varianter på
hhv. 183, 188 og 200 strofer.
114