Regine Normann i hundre år - Munin - Universitetet i Tromsø

Færøsk litteratur
Færøsk litteratur omkring 1912 er omfangsmæssigt meget lille i sammenligning
med norsk litteratur. Men i den litteratur, der er, ses begge de to bevægelser,
som jeg hidtil har nævnt: I og med at der fra 1876 skrives digte og fortællinger
på færøsk, var der kommet nye aktører ind på den litterære scene i Norden. I
en del af det færøske litterære felt påkalder barnet og familien sig særlig
interesse.
Den kvinde, der gjorde sig mest bemærket på Færøerne i denne periode, er
Súsanna Helena Patursson (1864–1916). Hun skrev det første færøske
teaterstykke, som blev opført i 1889. Det hedder Veðurføst (Vejrfast, dvs.
ophold på rejsen pga. dårligt vejr), men er desværre dårligt overleveret. Der
findes kun fire af tilsammen 12 personers replikker. Men man kan alligevel se,
at foruden en kærlighedshistorie drejer stykket sig om nogle unge kvinder, der
vil lære at skrive færøsk og som derfor arrangerer et kursus i færøsk. Stykket
indeholder kommentarer til den samtidige aviskrivning om færingers manglende
nationale følelser, og det protesterer imod påstande om, at kvinderne skal
være særligt ubevidste og unationale.
Súsanna Helena Patursson er initiativtager til den første færøske kvindeforening.
Den blev stiftet i København i 1896 med det formål at skaffe
kvinderne adgang til færingforeningen i byen. Det lykkedes, men derefter er
der ikke flere vidnesbyrd om foreningen. 53 Súsanna Helena Patursson voksede
op i bygden Kirkjubøur, som i middelalderen var bispesæde, men som siden
havde været en almindelig bondebygd. Hun blev som ung sendt til København,
hvor hun fik oplæring i borgerlige pigedyder som finere broderi, klaverspil
o.lign. Senere var hun advokatsekretær, og vendte tilbage til Færøerne i 1904.
Året efter sin hjemkomst gik hun igang med sit største projekt. Fra 1905 til
1908 udgav hun et kvindetidsskrift, der hed Oyggjarnar (Øerne). I begyndelsen
udkom det hver 14. dag, senere mere og mere uregelmæssigt. Inden bladet
startede havde hun sikret sig abonnenter i tre år, 250 kvinder havde
subskriberet.
Bladets formål var at bringe færøsk læsestof, og i disse år var Oyggjarnar faktisk
den eneste periodiske udgivelse, der var på færøsk. Oyggjarnar indeholdt artikler
om husholdning, spædbørnepleje, madlavning og konkrete opskrifter både på
53. Simonsen 1985, s. 46ff.
118