Regine Normann i hundre år - Munin - Universitetet i Tromsø

Lidt yngre end Súsanna Helena Patursson og aktiv som forfatter meget senere
er Johanna Maria Skylv Hansen (1877–1974). Hun voksede ligesom Patursson
op i en lille bygd, men Skylv Hansen kom som ung pige i huset hos en konsul i
Tórshavn og flyttede senere til Danmark, hvor hun blev gift og fik de første af
i alt syv børn. Senere flyttede hun tilbage til Færøerne og levede sammen med
sin mand og børn som fyrpasser- og fyrmesterkone. Efterhånden som børnene
blev voksne, begyndte Skylv Hansen at skrive. Hun skrev for at bevare mindet
om den gamle tid, hvilket svarer til Regine Normanns erklæring i forordet til
Dengang -. Skylv Hansen skrev folkelivsskildringer om arbejdet i gamle dage. I
begyndelsen beskrev hun mænds arbejde på havet og i fjelder, derefter kom
stykker om kvindearbejde. I hendes fortællinger er det især problemer omkring
forlovelse og ægteskab, der optager. Fortællingerne har som regel en kvindelig
hovedperson, der befinder sig i en overgangssituation. Hun kan være enke på
en stor gård med flere ugifte døtre, hun kan være forlovet eller barnløs, enten
fordi hun har mistet sine børn, eller fordi hun ikke kan få nogle. Problemerne
løses altid i fortællingerne på en hensigtsmæssig og praktisk måde, der stemmer
overens med forfatterens ønske om at vise, hvordan livet formede sig i ”gamle
dage”, som også er titlen på hendes samlede værker (Gamlar gøtur 1-4, 1950–
73).
Modsat Paturssons høje prioritering af det daglige arbejde i hjemmet, husholdning
og rengøring, lægger Skylv Hansen vægt på, at den slags er ”húspjak”
og ”pjak”, dvs. småpuslerier, som man overlod til de store piger. Madmodernes
virkelige opgaver var tøjfremstilling, vævning, farvning og arbejdet med korn
og kreaturer. Patursson repræsenterer en ny holdning og hun forsøgte at
definere en ny kvinderolle i takt med de nye nationsbyggende bestræbelser.
Skylv Hansen repræsenterer en mere tilbageskuende holdning, og hun
fungerede som en litterær museumskustode for den gamle bondekvindekultur.
Patursson var aktiv i den tidlige nationsbyggende fase, mens Skylv Hansen
kom ind på scenen i slutingen af 20’erne, da feltet var splittet i en radikal
national konservativ fløj og en socialt indstillet fløj.
National og regional bevidstgørelse
Regine Normann beskrives ofte som ”Nordlandets forfatterinde” – altså som
den, der gjorde Nordlandet litterært, trak det ind i moderne litteratur. Norge er
på dette tidspunkt en meget ung nation og har kun syv år på bagen som
monarki.
120