Danske Studier. 1925

100 PAUL V. RUBOW
til at godkende hans Dom over dem, og hvor han citerer Prosaskrifter,
indeholder de tit ,en levende Protest mod den Brug der
gøres af dem. De viser, at han har haft gode Kort paa Haanden,
men ikke ret har vidst at bruge dem.
Ronnings Bog kan da i det Hele mindre siges at give en Revision
end en Gentagelse af gamle, ugunstige Domme.
Den er netop for sin kirkehistoriske Opfattelse bleven desavoueret
af et interessant Skrift, som udkom 1914—15, Laurids
Kochs Oplysningstiden i den danske Kirke. Koch er i og for sig
mere direkte kristelig moraliserende end Ronning, men han iagttager
anderledes fordomsfrit, og han hævder, at den danske Kirke
igennem denne Tids Debat har hævet sig til Autonomi, og gennem
Kritikken af Bogstavtroen banet Vej for en renere religiøs Bevægelse.
En Revision af egen Art skal her blot nævnes, Prof. Francis
Bul Is Undersøgelse af den norske Bevægelse i Fælleslitteraturen:
Fra Holberg til Nordal Brun (1916). Den fortsætter paa en Maade
Welhavens Skrift om Ewald og de norske Digtere, der dog ikke
var naaet videre end til at hævde det norske Selskabs Opposition
mod Klopstock og Ewald som en national dansk-norsk Rørelse
imod Tyskeriet, en Tanke han havde fra J. L. Heibergs Dansk skjøn
Litteratur, — I øvrigt ligger Tyngdepunktet i Prof. Bulls Bog i den
nationale Selvstændighedstankes Væxt.
Blandes allerede navnkundige Den nordiska rendssansen (1911)
er opstaaet' paa en lignende Maade som Ronnings Bog. Han vil
finde Forudsætningerne for Geijers gotiske Digte og for Tegners
Svea og Frithiof, gennemgaar til den Ende noget nær al Videnskab
og Kunst i hele Verdenslitteraturen, som har nordisk Emne, og
påaviser en Linie i svensk Litteratur fra Glewbergs Ode till swenska
folket (1786) over Franzéns Greutzdigt til de tvende Koryfæer. I al
denne nordiske Litteratur finder han en Forberedelse af den nationale
Digtning i det 19. Aarhundrede; saaledes ser han en Bebudelse
af Geijers Vikingen i et Festspil af Falsen Fredens Triumph (1794).
Et Resultat af denne overordentlig grundige Undersøgelse er, at
Geijer i sin Ungdomsdigtning er fremmed for al romantisk, symbolsk,
mytologisk Tænkemaade, en Opfattelse som dog ikke er
uimodsagt i hans Hjemland. Paa dette Grundlag har Prof. Blanck
bygget sin senere store Bog om Geijers gotiske Digtning.
Lamms store Værk, Upplysningstidens romantik (1918 ff.) er
en Aandshistorie af det 18. Aarhundrede med Hovedvægten lagt