Danske Studier. 1925

KULTUR OG FOLKEMINDER
SAGN OG VIRKELIGHED
I Gudmund Schttttes „Hjemligt Hedenskab" læses Side 14 følgende:
„Vi har ikke nødig at give Historiemindet et halvt Aartusinde at fordufte
i, et halvt Aarhundrede er tilstrækkeligt .... Der findes en pudsig Folkefortælling
om, hvordan højsalig Kong Frederik VI værnede Danmarks Ret
paa Wienerkongressen og med vældige Sabelhug afviste Bernadottes Krav
om Landafstaaelser. Naar en vigtig og velkendt historisk Tildragelse saaledes
i Løbet af mindre end 100 Aar kunde udviskes indtil Ukendelighed
lige for vore Øjne", saa kan, mener Schutte, vore Kongesagn fra Hedenold
ikke være af politisk-historisk Oprindelse (hvad Olrik troede) men maa
være forklædte Myter.
Hos andre Forfattere kan man finde en lignende Tvivl om „Historiemindets"
Varighed; ret jævnlig siges det, at mundtlig Overlevering,
der er mere end hundrede Aar gammel, maa regnes for værdiløs.
Hvis det var saadan, saa det jo slemt ud for Forskere, der som
Axel Olrik gaar ud fra, at Sagnenes historiske Kærne kan have holdt sig
i flere Hundrede Aar. Imidlertid tror jeg ikke det passer, det med de
hundrede Aar som kritisk Periode for Folkemindet, og jeg synes ikke,
den „pudsige Folkefortælling" om Frederik VI beviser noget i den Retning.
Inden jeg gaar over til den, vil jeg nævne nogle Overleveringer, som
jeg selv har. mødt og fundet paalidelige.
At min Mor kendte Palle Rosenkrantz paa Krænkerup og vidste, at
Birgitte Gøye var født samme Sted, det kan Gravmælerne i Radsted Kirke
have gjort sit til. Mere mærkeligt er det, at hver en Fisker i Kjerteminde
endnu kan fortælle, hvordan hele Byens Ungdom, 22 Mand ialt, var om
Bord paa et Krigsskib, der sprang i Luften. Men saa kom der ogsaa en
kongelig Ordre, at for Fremtiden skulde Folkene fra een By fordeles paa
flere Skibe, saa de ikke alle kunde gaa' til paa en Gang.
Jeg søgte omsonst et Grundlag for Sagnet i den trykte Krigshistorie,
men fandt det uventet i Nik. Seidelin Bøghs utrykte Kjerteminde Beskrivelse,
der ligger i Landsarkivet i Odense. Bøgh, der var Præst ca. 1740,
kender Navnene paa flere af de omkomne; han ved ogsaa, at de var
med paa Ivar Hvitfeldts „Danebrog" 3. Oktbr. 1710. Det ved Fiskerne
ikke; hvad de hører fortalt i Skolen om den romantiske Heltedaad i Køge
Bugt ligner ikke meget de gamles Fortælling om Byens store Ulykke;