Danske Studier. 1925

110 PAUL V. RUBOW
dem. Under den kristelige Æra syntes det længe umuligt at indplante
dem igen fra Syden, Baade Stormagtstidens og Dalins Forsøg
mislykkedes. Det der maatte gøres, var jo at skabe en Digtning
paa nordisk Grund, ikke at pryde Svensken med fremmede Fjer.
Da kom Greutz og forandrede Nationen med sin Sang:
Nya sinnen, nya kanslor vakna
I de GiHhers jambeslagna brost.
Han omskabte sit Fædreland til et Hellas, forenede den antikke og
den nordiske Skønhed.
I den gængse Redaktion er der sket det, at Indledningen er
bleven reduceret, og i Steden for er efter Akademiets Ønske tilføjet
en smuk, men strengt taget uvedkommende Skildring af Greutz's
Embedsbane. Desuden er der foretaget en Mængde Rettelser i
Enkeltheder, hvoraf dog mange er uden Indvirkning paa Digtets
Aand og Stil.
Men Rettelserne har i høj Grad tiltrukket de Lærdes Opmærksomhed.
Digtet er efterhaanden blevet behandlet af Ljunggren 1 ,
Gastrén 2 , Vedel, Warburg, Sylwan, Sverker Ek 3 , Lamm,
Blanck og Albert Nilsson. Det er mange Mænd og omtrent
lige saa mange Meninger, men de fleste synes dog enige om, at
idet Franzén gav efter for Akademiets Censur, saa (med Warburgs
Udtryk:) „forsummades ett stort ogonblick i vår vitterhets historia".
Den vigtigste Forandring som kan se ud til at støtte denne Mening,
er at Franzén har udskudt fem Strofer hvori han forlanger nordisk
Folketro og nordiske Motiver af nordisk Poesi, Strofe 5:
Fåfångt du med myrth och lager kr8ner
Thules klippor, fråmmande kamen etc.
er i den nye Redaktion erstattet med følgende:
Hvad! om Gothen, dristig som naturen
For sitt smile brot en egen ban:
Och bland Polens Oknar buren
På en klippa i dess ocean,
Sjong om stjernehvalfvet, som kring fjallen
Svangs af en osynlig hånd,
Sjong om gastars skrån, i norrskenskvallen,
1 Smarre Skrifter III. (1881). * Franz Michael Franzén i Finland (1902)
S. 177 ff. * Franzéns Åbodiktning (1916) S. 226 ff., hvortil vi maa henvise dem
der vil inddrage Digtets oprindelige Redaktion til Sammenligning.