Danske Studier. 1925

HUSDYRENE I NORDISK FOLKETRO 179
at Danmark ikke har bevaret en eneste Besværgelse mod Husdyrenes
store Fjender, Bjørnen og Ulven. Denne sidste er endda først udryddet
i historisk Tid her i Landet (1814); paa den skandinaviske Halvø og i
Finland frygtes den derimod stadig. Forstaaeligt nok for endnu omkring
1890 fandtes „Vargskramor" og Ulvenet paa flere Gaarde i Nordskaane
og Dansk Folkemuseum ejer et Par Brudevanter (daterede 1819?), der
stammer fra Legeved, nær Ghristiansstad, og som er kantede med Pelsen
af en Ulv, der var dræbt paa Markerne til en Gaard der i Byen.
Forfatteren siger selv, at „Husdjuren" støtter sig til hans tidligere
Bog „Djurskrock" og at denne har været det Skelet, der nu forsynedes
med Kød og Blod. Det kan Anmelderen selvfølgelig ikke benægte, men
det forekommer mig dog, at Bogen spænder noget videre. Den bringer
nemlig en saadan Rigdom af Detaljer, at den egentlig lægger en Grundvold
til en tredje Bog om den almindelige Folklore. Alt, hvad der paa
en eller Maade berører Folketroen om Husdyrene, er taget med og stadig
overraskes man ved Materialets utrolige Righoldighed.
Dog alt dette skal jeg overlade Læserne og de talrige, som fremtidig
vil benytte Bogen ved deres Studier. Den kan ikke anbefales varmt nok
og jeg skal slutte med atter at minde om et østerlandsk Metafor. I et
Æventyr fortælles der om et magisk Tørklæde, der, naar det svinges i
Luften tryller først én Kriger frem, saa fire, saa seksten o. s. v. Heurgrens
Bog vil paa samme Maade stampe nye Medarbejdere op af Jorden,
og for dem vil han blive en Fører, hvis Hjærte flammede af Begejstring
for Emnet og i lige Grad for Nordens gamle Kultur og for vore Venner
Husdyrene.
J. W. S. Johnsson.
12*