Danske Studier. 1925

ODINS RIDT 3
russiske trylleformler (se D.St. 1912, s. 119—121) viste de russiske
formlers udspring fra legendariske tekster, der under præsters og
lægmænds behandling blev mere og mere „folkelige". Synspunktet
er for så vidt ikke hans eget, men snarest en hel skoles. Hans
andel er den nojere gennemførelse og den bredere begrundelse, hvori
også alle tidligere fremsatte kendetegn er optagne; — og han har for
så vidt påtaget sig ansvaret for dette standpunkt. Hans bevisførelse
kommer frem dels i bemærkninger ved de enkelte stedlige grupper,
dels i den samlede prøvelse i slutningen.
Usikrest er de spredte udtalelser; læseren har ligesom ikke forudsætningen
for at følge dem, og — ærlig talt — metoden har det
egenlig heller ikke: det er jo ikke specialvarianternes, men grundformens
udspring det drejer sig om. Det mest træffende eksempel
er vel forf.s bemærkninger om den norske overlevering (s. 49):
„De norske forvridningsformler er da helt igennem kristne, af hedensk
opfattelse foreligger der ikke spor. Endvidere fører samtlige tanken hen
på den bibelske historie, nærmere bestemt på Herrens indtog i Jerusalem.
1 denne retning fører os forst ridtet, dernæst den kendsgerning at ridedyret
kaldes føl eller æsel; endvidere stemmer hermed den hyppige omtale
af bjærget, hvorved vel må forstås det hellige Oliebjærg, såvelsom
at broen, han stadig rider over, må søges i samme omgivelser."
Af disse træk er nogle (ridt, bjærg, bro) vel almene i deres art,
og løsningen af disse spørgsmål fører langt ud over Norges grænser.
Æslet vil være et meget kraftigt kendetegn på kristen oprindelse;
men af de 26 ridende norske Vorherre'r er der — ifølge forf. — kun
2 der rider på æsel; og af disse viser den ene (optegnet 1913 af
Reidar Christiansen i egnen ved Kristianiafjord) sig hojst tvivlsom,
ti meddeleren rettede sig selv og sagde, at det skulde ikke hedde
„æsel", men „fole". Vidnernes tal er da mindre end to, — og de
turde snarere tilhøre en yngre bibelfast tid end formlens udspring.
„Føllet" som Jesu ganger vil afgive et bedre eksempel (i kraft af sit
storre tal: 19 opskrifter), — hvis det er rigtigt; men det er galt. Der
står i teksterne ikke „føl", men „fole"; og dette ord betyder også
„en ung hest"; folkeviserne omkring i de nordiske lande betegner
med ordet fole deres helts raske ganger; med et citat fra et af vore
oldkvad (Hunekampen i Hervararsaga) kan man sige, at en krigsdygtig
fole er to vintre gammel; og endnu f. eks. Aasens Norske ordbog
kender betydningen „ung hest". Her er slet intet at hente. Endelig
er der det at ridt, bjærg og bro nu og da forekommer i norske op-
1*