Danske Studier. 1925

HOLBERGIANA 157
saa tænkt paa en anden sammensætning med kaas, nemlig kaaskoopers,
som netop betyder ostehandler, og som jo allerede grafisk
ligger nærmere kalskoepers og kalloepers, og som ligeledes af andre
grunde vilde være at foretrække, se ndf. Men forskellen mellem de
to forslag var ikke stor nok til, at jeg mente at burde fuldføre den
lille notis, jeg havde paabegyndt forinden jeg havde læst Dr. Brix'
konjektur. Jeg lod det derfor blive ved en (senere) kort bemærkning
i en anmeldelse af Dr. Roos' udmærkede udgave (Aschehoug,
bd. I; i Museum, Leiden, 1925), hvor jeg skrev: „hvorledes Dr.
Roos fremdeles kan holde paa kalfskoopers, kan jeg ikke begribe
efter hvad der er skrevet om dette ved Dr. Brix i Edda". Dette
blev anledning til en korrespondance med Dr. Roos om dette punkt,
og senere med Dr. Brix, efter at jeg havde set, at denne —hvad
der vist vil have forekommet flere end mig at være mærkværdigt
— stadig læser kalfkoopers (II, s. 16), hvor han jo selv havde foreslaaet
kaasvevkoopers, og dette uden at angive, hvorfor han har
forandret sin opfattelse.
Det vil derfor næppe forekomme de Skandinaviske Holberginteresserede
overflødigt, at spørgsmaalet tages op en gang til ud
fra en Hollænders standpunkt, ikke alene fordi han ikke er viss
paa, efter den nævnte korrespondance, at der ikke raader en viss
usikkerhed i danske kredse m. h. t. brugen af de hollandske ord
der her kommer i betragtning, men ogsaa fordi han ønsker at pege
paa en tredje, eller om man saa vil, fjerde mulig forklaring.
Det er Jesper Oldfux, snyltegæsten, som fortæller, at han var
„udi Nummer 4 i Gaar Aftes; der sad Skipper Adrian, som er nylig
kommen fra Vlie, og pratede med nogle andre Kalloepers om
sidste Brabants Beleiring," o. s. v.
Inden vi kommer til behandlingen af hovedordet i denne passus,
maa jeg vel faa lov til at gøre opmærksom paa, hvor aldeles
ugrundet den opfattelse er (som fremsattes i sin tid af Rob. Prutz
og som bl. a. Roos tænker paa som en mulighed, jvf. hans udg. I, 595,
Roos nævner det endog i første række; cf. ogsaa Martensen V, 41)
at Vlie her skulde betyde Vlissingen. Bortset fra, at Vlie aldrig
vides at være brugt som navn paa denne by ved Schelde-mundingen,
er det dog klart, at Adrian, der jo kommer fra Enkhuysen,
selvfølgelig maatte passere Vlie-Strømmen — gennemgangen mellem
de hollandske Øer Vliel&nd og Terschelling — da han skulde
nordpaa.