You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
REVISIONEN AF DET ATTENDE AARHUNDREDE 115<br />
første Tankedigte anvendes altid Alexandrinere, først i Svea bryder<br />
han igennem, da han med eet slaar over fra det vedtagne Trav til<br />
en Dityrambe, og endda minder denne voldsomme Overgang om<br />
Lidner. Men i senere Digte som Talen ved det svenske Akademis<br />
Jubilæum staar han paa Franzéns Standpunkt.<br />
Det er da ikke for meget sagt, at Creutzdigtet i kunstnerisk<br />
Henseende indtager en lignende Stilling i svensk Poesi som i den<br />
danske Digte 1803. Ogsaa i denne Bog er der jo førromantiske<br />
Levninger.<br />
Romantikkens Ide, som laa sammenrullet i dette Digt, blev i<br />
Sverrig foldet ud i Geijers Besvarelse af det svenske Akademis<br />
Prisspørgsmaal om Indbildningskraftens Betydning 1810 (et Sidestykke<br />
til Steffens' Forelæsninger i Danmark). Selve Skriftets Tendens<br />
er tydelig nok, at fremhæve Fantasilivet. Det er endvidere<br />
værd at bemærke, at Geijer her giver en Fremstilling af Historiens<br />
Perioder, som i alt væsentligt svarer til Steffens*. Selv Blanck<br />
maa indrømme, at det her er nyromantisk Filosofi, som giver Udslaget.<br />
Det er forøvrigt betegnende, at naar Geijer skildrer Homer<br />
som poetisk Repræsentant for den heroiske Periode, tegner han<br />
ham ikke efter Førromantikernes Skik som en Slags græsk Ossian,<br />
men fremhæver hans Saglighed og Maadehold. Denne Skildring<br />
dækker ganske Oehlenschlågers i Fortalen til Nordiske Digte.<br />
Geijer er ogsaa den ny Tids Type ved Temperament og Personlighed.<br />
Man kan her henvise til Prof. Vedels klassiske Karakteristik<br />
i Svensk Romantik og pege paa Overensstemmelsen med<br />
hans Skildring af M Nybrud-Slægtens-Naturel" i Bogen om Guldalderen<br />
i dansk Digtning.<br />
Ganske som i dansk Litteratur maa man ogsaa for den svenskes<br />
Vedkommende være paa sin Post imod at forvexle litterære Rudimenter<br />
med virkelig fungerende Organer for levende og ny Kunst.<br />
Af en saadan Forvexling har jeg Indtryk, naar jeg ser Lamm udtale,<br />
at Førromantikens Gessneriader gik „i Arv" til Nyromantikerne.<br />
Man kan gerne sige de gik i Arv, men som en Arv der ingen Nytte<br />
var til. Det er sandt, at vi træffer Gessneriader lige saa godt hos<br />
Elgstrom og Ling som hos Gjorwell, Lidner og Thorild: men' jeg<br />
skulde tro de var at betragte paa samme Maade som Spøgelsesromantikken<br />
og andet lignende hos Ingemann.<br />
Resultatet bliver altsaa, at man overfor de mange virkelige<br />
eller tilsyneladende Bebudelser af Nyromantikken, der tillige er Ny-<br />
8*
Change language