Danske Studier. 1925

108 PAUL V. RUBOW
læsninger og Digte 1803. Grundpillerne i dette System er Begreberne
Natur, Historie og Geni, og naar man over for dem stiller
det udgaaende Aarhundredes vedtægtsmæssige Tale om Dyd, Venskab
og Menneskekærlighed, har man ikke mindre frapperende
Modsætningen mellem en objektiv og en subjektiv Ideverden. Jeg
veed godt, at disse Forestillinger har en Forhistorie i det 18. Aarhundrede,
men det er en ufarlig Morskab at sammenstille Oehlenschlågers
Tanker med Rousseaus: Sammenligningen er især nyttig
som Illustration af Forskellen paa en Encyklopædist og en romantisk
Poet.
Hvad endelig Stilen angaar, saa vil enhver som lægger Digte
1803 ved Siden af en hvilken som helst poetisk Frembringelse fra
den nærmest foregaaende Periode, haandgribeligt se Forskellen paa
naiv og sentimental Kunstform. 1780'ernes og 90'ernes Stil udmærker
sig dels ved sit abstrakte, dels ved sit private Præg, i
Reglen saaledes at den falder i Skylla som vil undgaa Karybdis;
mens Oehlenschlågers Stil er saglig og altid henvender sig til Anskuelsen.
Oplysningstidens Poesi er frembragt af Forstand og Følelse,
Oehlenschlågers af Fantasi og Sanseintuition.
En Sag for sig er det, at Poesien i det andet Tiaar af den
romantiske Alder stundom genklinger af Toner fra Oplysningstidens
Poesi. Oehlenschlåger var i de Dage ikke altid lige oplagt, og i
ugunstige Øjeblikke kunde han falde tilbage til Førromantikken.
Han var jo opdraget i de to Tiaar den florerede og næsten opflasket
med sentimental Poesi. Derfor kunde han skrive følsomme
Tragedier, hvori han af og til i flere Henseender paafaldende minder
om den Poesi han selv havde fortrængt, saaledes Hugo v. Rheinberg.
Publikum kom denne Smag i Møde: det er betegnende, at
hans første egentlige Publikumssukces var Axel og Valborg; hvoraf
ogsaa ses, hvor vigtigt det er at overholde den før omtalte Distinktion
mellem Forfatter og Læsekres. Ingemann var Tidens Yndlingsdigter,
og han stak den Gang dybere i den forældede Smag. Hos
ham træffer man det abstrakte Ordvalg, Spøgelse- og Kirkegaardsromantik
å la Burger, taaredryppende Romancer og Tragedier med
Blodskam og Forsagelse. Ogsaa som Tekniker falder han tilbage.
Selv hans Versifikation nærmer sig 1790'ernes: de blege Rim paa
trykløse -e'er, amflbrakiske Metra, den falske Skansion (O venlige
Grav, i din Skygge boer Fred / Din tavse Indbygger af Sorgen ei
veed — sml: I Kammerset støier den liden Smaadreng osv.).