Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
152 AXEL OLRIK<br />
vise, hvor den indenfor selve adelsverdenen stiller hovmand og<br />
bomand mod hinanden, — den dejlige lille digtning, hvor liden<br />
Inge drager ene til tinge for at kræve kongen for en mand, der<br />
kan værne og passe hendes ejendom. Visen er fuld af skælmeri,<br />
af kongens og hans hovmænds ironiske stilling til det dristige landsbybarn,<br />
og hendes uforknytte frejdighed, der sejrer til sidst. De vil<br />
sikkert have fornojelse af at høre den. [Se <strong>Danske</strong> folkeviser i udvalg<br />
I nr. 40 Jomfru på tinge.]<br />
Ja, — som indlæg i et af sin tids samfundssporsmål, er den<br />
rammende.<br />
Sammenlignet med den samtidige europæiske digtning<br />
udtaler den klart vor visesangs jævne karakter. Alle riddertidens<br />
europæiske hofdigtere havde såmænd fundet, som hr. Oluf<br />
Stisdn, at det var en bedre gerning at snøre sine ærmer end at<br />
køre ploven. Men vor danske visesang gor lojer med hofmandsvæsenet<br />
som noget man nok kan skruppe af bejleren.<br />
Kast en gang blikket ud over Europa med dels lange rimede<br />
ridderromaner, fulde af smykker og hestepynt, af konger og grever<br />
med deres hundreder af riddere i følge, — alt hvad der ved et hof<br />
kan fornoje og behage datidens fineste selskab, og vores jævne folkeviser,<br />
der ikke blues ved den fattigste riddersmand i hans stråtækte<br />
gård, som ikke færdes i gyldne sale, men som har sin yndlingsplads<br />
i hojeloft og stenstue. Hele det forholdvis demokratiske præg,<br />
som det danske folk havde i Valdemarernes dage, lyder igen i ridderdigtningen.<br />
Hvorledes var det muligt, at adelstidens digtning fik et så<br />
folkeligt præg? Ja vi kan pege på enkelte forhold: vi manglede her<br />
alle de små hoffer, greve- og hertugslottene, der var ridderromanernes<br />
bedste hjem. Og når digtningen ikke slog sig til ro ved<br />
vort kongehof, men søgte ud til de tusind gårde landet over, så<br />
havde den vel haft en hjælp i Valdemarstidens mængde af krigstog,<br />
og alle de virksomheder, der fik beboere af alle landsdele til<br />
at virke for fælles mål, en rysten sammen af alle samfundskredse,<br />
der måtte få sin betydning.<br />
I hvert fald, denne adelsklasse i ordets videste betydning, står<br />
som heltene i viserne, og er sikkert disses forfattere. Mon forholdet er<br />
så forskelligt fra, hvad der nu [1895] findes: forfatterne findes næsten<br />
alle indenfor et nogenlunde bredt lag, som man kalder den almindelige<br />
dannede klasse, eller noget sådant. Og det liv de skil-