26.07.2013 Views

Danske Studier. 1925

Danske Studier. 1925

Danske Studier. 1925

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

152 AXEL OLRIK<br />

vise, hvor den indenfor selve adelsverdenen stiller hovmand og<br />

bomand mod hinanden, — den dejlige lille digtning, hvor liden<br />

Inge drager ene til tinge for at kræve kongen for en mand, der<br />

kan værne og passe hendes ejendom. Visen er fuld af skælmeri,<br />

af kongens og hans hovmænds ironiske stilling til det dristige landsbybarn,<br />

og hendes uforknytte frejdighed, der sejrer til sidst. De vil<br />

sikkert have fornojelse af at høre den. [Se <strong>Danske</strong> folkeviser i udvalg<br />

I nr. 40 Jomfru på tinge.]<br />

Ja, — som indlæg i et af sin tids samfundssporsmål, er den<br />

rammende.<br />

Sammenlignet med den samtidige europæiske digtning<br />

udtaler den klart vor visesangs jævne karakter. Alle riddertidens<br />

europæiske hofdigtere havde såmænd fundet, som hr. Oluf<br />

Stisdn, at det var en bedre gerning at snøre sine ærmer end at<br />

køre ploven. Men vor danske visesang gor lojer med hofmandsvæsenet<br />

som noget man nok kan skruppe af bejleren.<br />

Kast en gang blikket ud over Europa med dels lange rimede<br />

ridderromaner, fulde af smykker og hestepynt, af konger og grever<br />

med deres hundreder af riddere i følge, — alt hvad der ved et hof<br />

kan fornoje og behage datidens fineste selskab, og vores jævne folkeviser,<br />

der ikke blues ved den fattigste riddersmand i hans stråtækte<br />

gård, som ikke færdes i gyldne sale, men som har sin yndlingsplads<br />

i hojeloft og stenstue. Hele det forholdvis demokratiske præg,<br />

som det danske folk havde i Valdemarernes dage, lyder igen i ridderdigtningen.<br />

Hvorledes var det muligt, at adelstidens digtning fik et så<br />

folkeligt præg? Ja vi kan pege på enkelte forhold: vi manglede her<br />

alle de små hoffer, greve- og hertugslottene, der var ridderromanernes<br />

bedste hjem. Og når digtningen ikke slog sig til ro ved<br />

vort kongehof, men søgte ud til de tusind gårde landet over, så<br />

havde den vel haft en hjælp i Valdemarstidens mængde af krigstog,<br />

og alle de virksomheder, der fik beboere af alle landsdele til<br />

at virke for fælles mål, en rysten sammen af alle samfundskredse,<br />

der måtte få sin betydning.<br />

I hvert fald, denne adelsklasse i ordets videste betydning, står<br />

som heltene i viserne, og er sikkert disses forfattere. Mon forholdet er<br />

så forskelligt fra, hvad der nu [1895] findes: forfatterne findes næsten<br />

alle indenfor et nogenlunde bredt lag, som man kalder den almindelige<br />

dannede klasse, eller noget sådant. Og det liv de skil-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!