Danske Studier. 1925

164 H. LOQEMAN
koppen. Og her- lader W. N. T. os heller ikke i stikken: I følge denne
forekommer kaaskop (VII, 5, k. 756) — og hvad der er mere: forekom
ordet før i tiden — ikke alene som fremdeles i hovedbetydningen:
et osteformigt hovede, — formet i analogi med saadanne
velkendte ord som stuipekop — „dumrian", kletskop — „skaldet
hoved," (ogsaa én der væver, en stor vrøvler), kroeskop, — „en
mand med krøllet haar," kaalkop, ogsaa — „skaldet hoved," o. s. v. —
men ogsaa som skældsord, særlig brugeligt hos Flamlænderne om
deres saa ofte (naar de ikke har brug for dem) „usympatiske"
brødre fra den anden side af „Kjølen", hvilket her vil sige: fra
den anden side af Moerdijk, altsaa Hollænderne. Det er ikke klart
om denne smigrende benævnelse for mine landsmænd brugtes, fordi
de mentes at være særlig forsynede med denne smukke hovedform
(som det antydes i W. N. T. in voce) eller om det skyldes deres
ry som ostehandlere; det sandsynligste er vel, selv om dette ikke
skulde aabenbare os oprindelsen til benævnelsen, at det sidste element
har spillet ind i den. Hvordan dette end forholder sig, meget
almindelig er den. Da nærværende forfatter for mange aar siden
kom ind i en „vennekreds", blev han hilst med et ironiskt: „ah,
daar hebben we Jan Kaas," — han kunde da trøste sig med, at
selveste Willem den Første, Hollands og Belgiens fælleskonge fra
1815 til 1830, var almindeligt kendt som „Jantje Kaas", 1 et diminutiv,
som i dette tilfælde dog visst ikke som saa ofte var nogen
koseform, tvertimod.
Nu havde Holberg været i Flandern, — vi ved jo fra hans
Levnedsbreve, at han holdt saa meget af Bryssel, og der behøves
ikke nogen større indbildningskraft for at fremsætte den hypotese,
at han fik høre vort ord mere end én gang; naar han fortalte om
sit ophold i det fugtige Holland og den tobaksfyldte atmosfære der
og de „Amsterdammer", der jo som bekendt ikke modtog ham
(som dog var Gandidatus Theologiæ!) paa en ham fuldtud værdig
maade, — da havde hans tilhørere al anledning til at udbryde
at „disse her Hollændere dog kun var nogle Kaaskoppen".
Det kommer nu an paa at vælge mellem de fem læsearter vi
her har haft at diskutere: kalloeper (kalskoeper), kalfskooper, kaas-
1 Jvf. ogsaa Teirlink, Zuid-Oost-Vlaamsch Idioticon II, 1, 98: Jaintse
Kaas; han citerer ogsaa kaaskop — spotnaam der Hollanders; Cornelissen en
Vervliet, Idioticon Antwerpsch dialekt har ogsaa: keeskop som „spotnaam der
Hollanders".