Danske Studier. 1925

178 KULTUR OG FOLKEMINDER
HUSDYRENE I NORDISK FOLKETRO
Paul Heurgren: Husdjuren i Nordisk Folktro. Orebro 1925 (456 Sider.
Pris 11 Kr. svensk).
Længe havde man hørt, at Lansveterinar Heurgren forberedte
en Udgave af sine folkloristiske Samlinger vedrørende Husdyrene, og man
vidste ogsaa, at disse var særdeles omfattende. Nu er Arbejdet afsluttet,
et meget anseligt Værk foreligger, endda saa stort, at Stofmængden ganske
overvælder Læseren. Kun faa havde anet, at den var af saa betydelige
Dimensioner. Man kommer uvilkaarlig til at mindes Mangotræet, der
saas som et lille Frøkorn, røgtes og plejes under Enkeltmands varlige
Hænder, vokser op og skyder Grene og ender med at faa en Krone,
under hvilken Hære slaar Lejr og Folkeslag forsamles. I Heurgrens Bog
maa der findes en enkelt Observation — maaske fra Barneaarene, maaske
fra det daglige Livs Virksomhed — som har været Spiren til det
store Træ, der voksede op under hans Pleje og som nu skygger over
Nordens fem Nationer, et Træ, af hvilket Fremtidens Forskere Gang paa
Gang vil plukke Kviste og i mange Tilfælde moden Frugt. En Side af
nordisk Folklore er blevet saa udtømmende behandlet som det er muligt
i vor Tid og hvad nye Indsamlinger vil bringe, bliver neppe mere end
et Supplement.
Man har kaldt Bogen en Materialsamling. Betegnelsen forekommer
mig ikke helt rigtig, for saa vidt som Ordet oftest anvendes om det
ufærdige, det, der ikke er bearbejdet, og Heurgrens Bog netop repræsenterer
det fuldstændige, indpasset i et fuldt udviklet videnskabeligt System,
der ikke svigter, hvad enten man søger tilbage til den meget
primitive Tid, da de animistiske Anskuelser prægede Menneskets Tankegang,
eller man ønsker Oplysning om hvorledes den mulo-medicinske
Folklore skal forklares gennem det, som Nutids-Videnskaben har lært os.
Mærkeligt er det at se, hvorledes Menneske og Dyr stilles lige i alle
Forhold, og hvorledes der skabes en Kommunisme af intensiveste Art.
Samme Skæbne, lykkelig eller ond, rammer begge Parter, samme Midler
til Afværgelse og Kur anvendes, samme Farer truer og Mennesket svinger
sig først op til et noget højere Stade, da Katholicismen omformer de
gamle hedenske Skikke og usurperer det fra Fædrene nedarvede, en gradvis
Overgang, der gør det muligt for Forskeren at fjærne det senere tilkomne
og at finde ind til den oprindelige, rent hedenske Kærne.
Ogsaa i anden Henseende beriger disse uhyre Rækker af Optegnelser
Læseren, idet denne hurtigt faar et Indtryk af hvorledes de forskellige
Landes Natur afspejler sig i Folkloren. Kvægavlen fulgte Agerbruget,
der skabte Kulttiderne, som kom til at spille en saa uhyre Rolle — Kalendariet
viser det — i Forholdet ril Kreaturerne. Hvor Agerbruget er
rigt udviklet, som i Syd-Sverige og Danmark, folder Folkloren sig ud i
sin hele Frodighed, medens den staar tilbage paa Steder, hvor Skov og
Sten er herskende. Til Gengæld bringer Nordsverige, Norge og Finland
ofte Bud fra en mere mægtig Natur end Slettelandets. Dæmoner, det
flade Land aldrig kendte, dukker op der og meget karakteristisk er det,