Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
REVISIONEN AF DET ATTENDE AARHUNDREDE 113<br />
Af hvars återsken i dina sanger,<br />
Under plågans ofvervigt,<br />
Vi oss trbsta: fruktan, kval och anger<br />
Tjusas bort af en oskyldig dikt.<br />
Denna verld, ej sedd med sinnen,<br />
O hvem skapte den? Månn dunkla minnen<br />
Från en forden andesfar<br />
Vacka snillet ur sin dvala har?<br />
(Str. 12-13).<br />
Franzén finder altsaa ikke længere Skønheden i Digterværkets<br />
Evne til at bevæge Modtageren, men i noget transscendent. Han<br />
har forladt den sensualistiske og subjektive Skønhedslære for en<br />
idealistisk og objektiv.<br />
Men det er ikke nok med at han teoretisk indskyder sit Digt<br />
for en højere Kunstopfattelses Domstol. Afgørende er tillige, at han<br />
platoniserer den besungne Genstand. I de følgende Strofer hedder<br />
det nu om Creutz, at han har været henrykt i en hinsidig Tilværelse<br />
og vandrer som en anden Dante med Vergil ved Haanden.<br />
Det er dette Billede, og ikke de bortraderede Spøgelsesreminiscenser,<br />
som gør Franzén til Nyromantiker; og med megen Grund har<br />
Prof. Albert Nilsson for dette Digts Skyld sat ham forrest i deres<br />
Række (hvorimod Kellgrens Nya skapelsen synes mig, ligesom dets<br />
Forfatter, at have et mere »litterært" Forhold til Platonismen).<br />
Hvor vidt Franzén ogsaa kan placeres sammen med Goterne,<br />
er et Spørgsmaal som alene de Svenske kan afgøre. Man finder<br />
faktisk her deres nordiske Landskab: Midnatssol, Snebjerge med<br />
Fyrreskov, Maane- og Stjernenatten, Sølverøerne med deres „tusen<br />
svanbesokte 6ar". Men en Dansk kan ikke lettelig se, om denne<br />
Modstilling af Nordens Vinterskønhed og Sydens Yppighed nærmere<br />
minder om Geijers end om Oxenstjernas Naturdigtning.<br />
Det Billedsprog som i saa høj Grad karakteriserer Franzéns<br />
Digt, er en Nyhed i svensk Poesi, og blev ogsaa modtaget med<br />
blandede Følelser af Akademikerne. I Censuren hedder det: Poeten<br />
synes hafva tagit for grundsats att klåda allt i bild, att gifva en<br />
kropp åt hvar tanke och att liksom framstalla allt for ogonen. I<br />
denne Stil er den noget stive og blege pseudoklassiske Diktion med<br />
dens Metonymier, Perifraser, Prosopopoiier osv. afløst af en anskuelsesmæssigt<br />
bestemt Sprogkunst, med levende Farver og spontant<br />
fremvoxende Billeder. Og sammenligner man den med Førromantikeren<br />
Lidners, da vil man se Forskellen paa en sentimental<br />
<strong>Danske</strong> <strong>Studier</strong>. <strong>1925</strong>. 8
Change language