Danske Studier. 1925

„DE TRE HELLIGAFTENER" SOM JYSK FOLKEDIGTNING 47
tilsvarende Maade skildres Ventetiden, da Sejer holder Røverne i
Skak, indtil Herremanden kommer. Røverne pines af Frygt, Ib
og hans Datter svæver i Uvished, Sejer kan ikke „buse ud
med", hvad der er i Gære.
Endnu en Tilstræbelse i Retning af at dvæle ved Situationen
maa nævnes, nemlig Brugen af betydende Verbum, sammenflettet
med ubetydende: „Da Sejer kom over til Kærestens, saa stod
hun og havde allerede smykket sig", eller: „Sejer sidder og
ser paa dette her", og: „Men saa kommer denne her Baron og
staar og lurer paa det".
Typisk er endvidere Brugen af Navnetillæg. „Den største og
ældste af de unge Røvere — „og det var justement ham, Skovlouringen"
— i Stedet for: — „det var Skovlouringen"; „ham*
forbereder og samler Opmærksomheden om det egentlige, som faar
det fulde Eftertryk i det hosstillede „Skovlouringen". Af samme
Art er: „Ib havde en Hyrdedreng, saadan en Bæls, en Staarrisknægt";
i Normalprosa vilde man have skrevet: „Ib havde en
tolv-fjortenaars Hyrdedreng", eller: „Ib havde en Hyrdedreng paa
12—14 Aar". Man vilde ikke have anvendt Navnetillæg. Her er
det gjort, da det indeholder en konkret og adskillende Bestemmelse
af Hyrdedrengen i højere Grad end Normalprosaen giver — vel
at mærke, hvis man er Jyde, da Udtrykkene er helt jyske.
Andre Former af fremhævende Sprogkonstruktion har vi i
Udtryk som: „dette her Kvindfolk"; Opmærksomheden holdes samlet
om Personen. Paa samme Maade: „Jeg huer ikke ret denne her
Skovlouring". Tilhørerne faar Tid til at genfremkalde i Bevidstheden,
om der virkelig var noget fordægtigt ved Manden, og hvad
det fordægtige var. Ganske tilsvarende er: „Saa kommer denne
her Baron".
Af lignende Art er Fremhævelse af enkelte betydningsfulde
Ord, iklædt rytmisk Form. Herremanden siger til Sejer: „Kan du
finde mig dem og binde mig dem ..." Da Sejer derpaa har
Røverne i „Klemhærken", henholder han sig til Herremandens
Løfte med Ordene: „Nu har jeg fundet dem og bundet dem".
Ganske tilsvarende Eksempler paa Ordspil kan findes i Sagn og
Folkeeventyr: „En er flink til at rive, en anden til at drive".
Som Afslutning paa den sproglige Undersøgelse skal nu anføres
en Oversigt over de Sprogfigurer, som Blicher anvender.
Oversigten skal omfatte Brugen af Antitese, Paradox, Hyperbol,
Litotes og desuden Lignelsers Brug.