Danske Studier. 1925

»DE TRE HELLIGAFTENER« SOM JYSK
FOLKEDIGTNING
AF
P. ENGELBRET PEDERSEN
St. St. Blicher har i „De tre Helligaftener* skabt en Novelle paa
Grundlag af en jysk Røverhistorie, Novellen berettes i folkelig
Fortællestil og er fortalt for folkelige Tilhørere. Det kan da være
interessant at se, hvilke Virkemidler Blicher har anvendt for at
give Fortællingen et ægte Præg. Det vil i dette Tilfælde sige, at
jysk Sprogfarve skal præge Fremstillingen. Gennemført jysk Stavemaade
er ikke nødvendig, indflettede jyske Ord og Vendinger virker
ofte mere troværdigt end Forsøg paa „Fotografering" af Sproget.
Dernæst kan man forlange, at Karaktertegningen skal have folkeligjysk
Præg, og endelig maa fordres, at Fortællingen følger de episke
Love for Folkedigtning.
Min Hensigt er da først at behandle Sproget, dernæst Karaktertegningen
og sluttelig Handlingens Tilrettelæggelse. Som Resumé
skal endelig drages nogle Sammenligninger mellem Anekdoten
i „Jyske Røverhistorier" (1824) og Novellen „De tre Helligaftener*
(1841).
Sproglig set falder „De tre H." i tre Afsnit 1) Indledning i
Skriftsprog, 2) Handling i Talesprog og 3) Afslutning i Skriftsprog.
„Dersom du, min Læser! o.s.v." forudsætter en Læser, medens,
„som jeg nu skulde fortælle", hører hjemme i Talesproget. Blicher
beretter nu sin Fortælling som folkelig Fortæller, runden af samme
Rod og indlevet i samme Forestillinger som Tilhørerne. Derfor
kan han bruge Dialektord og Dialektformer af Ord. Han taler om
„Helmisser", „Bæls", „Staarrisknægt", „Lyseklyne", og Anvendelsen
af Ordene er ganske korrekt. „Helmisse kalder de jyske Bønder