Danske Studier. 1925

„DE TRE HELLIGAFTENER* SOM JYSK FOLKEDIGTNING 45
udelades: „Der skulde ingen tænkt andet, end at han med det
samme vilde fløjet paa ham og torsken ham". I henved en Snes
Tilfælde bruger Blicher disse Udeladelser.
I Normalprosa vil man anvende Adverbier som: endelig, imidlertid,
derimod, følgelig, nemlig, derfor, saaledes, derefter. Den
folkelige Stil kræver mere konkrete Ord som: dér, her, da, saa,
nu; de førstnævnte er for abstrakte og fremmedartede og hører
mere hjemme i Skriftsprog end i Talesprog. Medens man i Normalprosa
forkaster hyppig Brug af „da" og „saa" (Otto Benzon
siger i „En Skandale": „Fjorten Gange „og saa" i Løbet af tyve
Sekunder! Det er et henrivende Sprog, vore unge Damer taler!")
bruger man dem i Folkesproget som Hvilepunkter baade for Tilhøreren
og Fortælleren. „Saa gik han; men da han var kommet
et Stykke fra Gaarden, der møder han Ma-Ibs, der havde været
henne hos Sejers, og saa siger han da til hende":
En Optælling af Adverbierne i „De tre Helligaftener" har givet
til Resultat, at Forholdet mellem „Abstrakt-Gruppen" og „Konkret-
Gruppen" (Grupperne omfattende de af mig anførte Eksempler)
er 1:20. Dette viser, i hvor høj Grad Blicher har kunnet lægge
Normalsproget paa Hylden, og tillige, hvor fortrolig han var med
Almuens daglige Tale. Denne Fortrolighed strækker sig ogsaa
over Kendskab til særegne Ordformer som: fornyssen, imidlergodtid,
han lo „smaaligt", og adskillige andre.
Det næste Spørgsmaal bliver nu Ordføjningens Folkelighed.
Den folkelige Ordføjning er simpel og letfattelig; Perioderne maa
ikke være „kinesiske Æsker" med indskudte Sætninger og „Rangforordning"
ned i tredie og fjerde Led. Tilhøreren har ikke Forudsætning
for samtidig at kunne følge Indholdet og glæde sig over
Formen. Fortælleren skal altsaa ikke tage Skønhedshensyn —
ikke engang altid Hensyn til det korrekte i grammatikalsk Henseende,
men fortælle saa anskueligt og jævnt, men samtidig saa
koncentrerende som muligt.
I „De tre Helligaftener" bruges meget faa Bisætninger i Forhold
til Hovedsætningernes Antal. En Statistik viser, at Forholdet
mellem Helsætningers og Ledsætningers Antal er 7 : 3'). Forbindelsen
mellem de mange Helsætninger er ,den simplest mulige;
hyppigst forekommer Brugen af „og". „Saa kom Skovfogden til
1 358 Helsætninger, 153 Ledsætninger. Ufuldstændige Sætninger, Udraab
o. 1. er ikke opført.