Danske Studier. 1925

60 MAKruS KRISTENSEN
der for øvrigt i Jylland som andensteds spor af andre stjærneviser 1 .
Mellem Randers og Vejle møder vi sporene af vor vise.
Lidt tvivlsomt er det med Voldum (E. T. Kristensen, Almueliv
IV, s. 14, nr. 402). Der gik også nogle fra Voldum med julestjærnen.
De sang:
Der kom tre konger fra Moreland,
de gik efter stjærnen fra Østerland.
Derimod er sporene tydelige i det næste tilfælde (Sst., tillæg IV,
s. 84, nr. 291 fra Karlby ved Grenå): Om søndagen gik tre drenge
med en stjærne og sang for dørene. Om mandagen kom tre gamle
mænd, hvoraf den ene var sort. De gik også med stjærne og havde
lys i den. Den sorte trådte frem foran de andre, og så sang han,
og de andre stemte i med. Der stod i visen:
Hvorfor er han så sort?
Jo, han var en konge fra Østerland.
Men ikke blot nord for Århus finder vi sporene. Feilberg har
(Dansk Bondeliv I 3 s. 286 flg.) en meget malerisk skildring af et
Hellig-tre-Kongers-optog; først de tre konger i al deres pragt med
stjærnen, så jomfru Maria på et æsel (lånt fra herregården) med
sivvugge foran sig, Josef, pukkelrygget, med økse og sav, Judas
med pengeskatten, udstafferet som nar, Herodes, Simeon og Anna
med krykke og stav, og endelig et stort broget følge af tjænere og
drenge. De sang den gamle vise, som begyndte:
God aften, god aften både mand og kvinde,
husbonden med al hans husgesinde!
Gud give eder et lyksaligt nytår,
fra al ulykke eder Gud bevar!
Der er adskilligt i skildringen som vækker tvivl, og nedskriveren,
Bertel Elmgaard, som var knyttet til redaktionen af „Morgenbladet",
hvor den først fremkom (1888, nr. 4), har utvivlsomt æren for
stilen, langt mere end „gamle Thilda". Visen stemmer næsten for
ordret med den gamle tekst, men det kan jo skyldes et af de
mangfoldige flyvebladstryk. Jeg er bange for, at man skal omgås
1 Se E. T. Kristensen, Jy. Folkem. XI nr. 76 (s. 207, 309), Almueliv IV s. 145,
nr.397 flg., tillæg s. 84, nr. 290, fra Vendsyssel (?), Mors og Himmerland, Ty, Viborgegnen.
Feilberg Bondeliv I 8 , s. 288 Ribe.