Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ODINS RIDT 11<br />
ubestemt flok. Frija i sidste linje udtrykker derimod den i folkedigtningen<br />
yndede stigning; Frija kommer derved i bagvægt indenfor<br />
flokken, forbereder Wodans rolle som stigningens endelige toppunkt,<br />
og er oven i købet på sin plads nærmest ved ham, nemlig som hans<br />
hustru.<br />
Frija med Voila som sin „søster" svarer til nordisk Frigg, der<br />
har Fulla til tjænende ledsager (til sin „æskemø", som det hedder<br />
i prosaindledningen til Grimnismål, sml. Gylf. k. 34). Forskellen er,<br />
at den mere sammensatte nordiske mytologi lader den mindre fremtrædende<br />
skikkelse underordne sig den hojt ansete; Merseburgformlen<br />
opfatter dem på mere primitiv vis som søskende.<br />
Sunna (solen) svarer efter sin rolle til nordisk Sol, som dog<br />
ikke er en af asernes kres, men underordnet dem; eddamytologien<br />
tåler jo ikke gærne rene naturvæsner i sin gudekres; derimod har<br />
S61 mytiske omgivelser: Mundilfari er sols og månes fader; Glenr<br />
(„strålende") er Sols ægtefælle (Skaldskåparmål k. 24). Denne forskel<br />
svarer til hvad vi må vente: forud for eddamytologien må der være<br />
gået en tid med storre naturelement; og de ældste tyske mytologiske<br />
kilder svarer til en vis grad til dette: således kigger Wodan i det<br />
longobardiske sagn hver morgen „ud ad himmelgluggen".<br />
Disse fire guddomme svarer altså til eddamytologiens, for de<br />
tres vedkommende noje, for den fjærde på afgorende punkt. Udenfor<br />
nordisk mytologi er den mandlige gud Phol og den kvindelige<br />
Sinhtgunt. Sinhtgunt fremtræder som „søster" til Sunna og knyttet<br />
til hende ved bogstavrim. Fra andre kilder véd vi slet intet om<br />
hende. Forskerne har ud fra hendes sammenhæng med Sunna tolket<br />
hende som en månens, en morgenrødens, en nattens gudinde; i<br />
virkeligheden har vi frit spillerum for vor opfattelse.<br />
Phol er os et ukendt gudevæsen; vi véd intet, uden at han i<br />
kvadet ledsager Wodan på hans ridt, og at han dær (vistnok) får<br />
sin foles fod forvredet. Han er derved betegnet som ringere end<br />
Wodan. Om han er gudens stadige ledsager, eller kun i dette tilfælde,<br />
får vi ikke at vide. Forskerne har af skrivemåden Phol (eller<br />
nojagtigere P h ol) uddraget den slutning, at han var en hjemliggorelse<br />
af apostlen Paulus eller endog af guden Apollo (S. Bugge). Dette<br />
vidnesbyrd vilde være af nogen vægt, hvis vi havde for os selve<br />
forfatterens optegnelse eller dog en afskrift der stammede nær fra<br />
den. Men hvis Merseburgstrofen er nedskrevet efter mundtlig overlevering<br />
— og dette er jo det mest sandsynlige — vejer skrivemåden