Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
TIL RUNEINDSKRIFTEN PAA HEDEN RØGELSEKAR 81<br />
indtil selvfølgelighed nærliggende. Det hjælper derfor lidet, at saavel<br />
Wimmers som især Gertz' forslag er i palæografisk henseende<br />
ingenlunde ulempelige, naar de ord, der fremkommer ved de foreslaaede<br />
rettelser, ikke giver tilfredsstillende mening og der ved den<br />
uden hjemmel antagne ordadskillelse dannes et andet ord, der ikke<br />
med real logik kan anvendes i den givne sammenhæng. Der kan<br />
ikke være ordadskillelse her; naar dette staar fast, bliver der næppe<br />
andre tolkningsmuligheder tilbage end den her paapegede. Det kan<br />
heller ikke forbigaas, at dapor ikke, som forbindelsen med cras<br />
vilde fordre, er futurum, men præsens. Vel er den klassiske latinitets<br />
strenge korrekthed i tidsbrugen paa mange punkter kommet<br />
i forfald i middelalderen, men dette gælder ikke forholdet mellem<br />
præsens og futurum indikativ i saadan grad, at forskellen er udslettet<br />
af bevidstheden, hvad dog maatte være tilfældet, hvis forbindelsen<br />
cras dapor (f. dapabor) var litterært mulig, specielt i<br />
epigrafisk stil *. Det tør derfor ogsaa antages, at hvis stedet tidligere<br />
havde været behandlet af en forsker, der tilstrækkeligt beherskede<br />
baade runografien og den efterklassiske latinitet, vilde<br />
løsningen forlængst være fundet. Men en runolog, der ikke tør<br />
bevæge sig paa latinens perifere omraader, og en klassisk filolog,<br />
der, omend af alle nulevende dybest fortrolig med middelalderens<br />
latin, ikke kender alle runepalæografiens løndomme, har, uden at<br />
noget kan bebrejdes dem, ikke været i stand til at gøre det sidste<br />
skridt fra hver sin side.<br />
Endnu maa det metriske forhold omtales. Medens hver verslinjes<br />
sidste halvdel, som ovenfor nævnt, er en jambisk dipodi, er<br />
forholdet i begge linjers første del uklart, i første linje fordi alle<br />
stavelser er lange, i anden fordi der enten kan læses (med hiat)<br />
choriambe eller (med elision) creticus. Da første linje har ialt 8<br />
stavelser, og anden linje kan faa lige saa mange, naar hiat antages,<br />
synes dette snarest at være tilsigtet 2 . Men om første linjes første<br />
dipodi skal læses jambisk eller trochaisk, er uvist; efter prosaudtalens<br />
accentuering, som i datidens poesi maa raadspørges, maa<br />
rytmen antages at være trochaisk. Herefter foreligger der altsaa<br />
et blandet trochaisk-jambisk akatalektisk dimeter (med choriambe<br />
1 Der er i denne henseende forskel paa brugen af et ord, der ikke har<br />
klassisk autoritet, men rigtigt betegner tingen, og paa urigtig brug af sprogets<br />
midler. a I vetus querela forekommer hiat 16 gange foruden tilfældene af udlydende<br />
m eller forlydende h (verstallet er 242).<br />
<strong>Danske</strong> <strong>Studier</strong>. <strong>1925</strong>. 6
Change language