Danske Studier. 1925

88 KNUD KANNIK
betonede Led, ligesom Bevægelsen fremad oftest er hurtigere under
disse end under Kvadet af Strofens Dele. Overkroppen holdes rank
under Dansen.
1. Rytme, i langsommere og adstadigt Tempo, bruges gerne
ved Visernes Begyndelse, under jævnt fremadskridende Handling i
disse, samt under sørgelige og alvorlige Begivenheder.
1. Højre Fod sættes et Gangtrin til Højre.
2. Venstre Fod føres et Gangtrin efter.
• 3. Højre Fod sættes med et lidet Saalslæb eller Dvælen
fast frem i et Gangtrin.
4 Venstre Fod svinges med strakt Vrist frem for højre og sættes
med Taaspidsen til Jorden.
5. Venstre Fod sættes et Gangtrin fast tilbage.
6. Højre Fod svinges med strakt Vrist tilbage for venstre og
sættes med Taaspidsen til Jorden.
2. Rytme, i hurtigere Tempo, anvendes under Visens stigende
dramatiske Begivenheder, som Udslag af Glæde, Skæmt, djerve
Idrætter, Kampe o. 1.
L )
2. ^ som 1. Rytme.
3. J
4. Venstre Fod svinges med strakt Vrist kun for og med Hælhævning
af højre Fod.
5. som 1. Rytme.
6. Højre Fod svinges med strakt Vrist frem for om med Hælhævning
af venstre Fod.
3. Ry tme i vildt Tempo, som Udtryk for det dramatiske Højdepunkt
i Viserne (Kampscene o. 1.) ogsaa i Skæmte- og Spotte-Viser.
1. Højre Fod sættes i et Løbe- eller Springtrin til Højre.
2. Venstre Fod føres i et Løbe- eller Springtrin efter.
3. og 4. „Tospring." Højre Fod føres i et Springtrin efter med
følgende Opspring.
5. og 6. „Tospring." Venstre Fod føres i et Springtrin tilbage
med følgende Opspring.
Den aabne Dansekæde kendtes endnu paa Færøerne 1669 og
forudsættes som en Selvfølge i Slagelse Skomagersvendes Skraa
fra ca. 1450, ligesom det her gengivne Kalkmaleri fra Ørslev Kirke,
V. Flakkebjerg Herred, fra ca. 1400 viser en til højre dragende
aaben Kæde.