Danske Studier. 1925

„DE TRE HELLIGAFTENER" SOM JYSK FOLKEDIGTNING 49
Som andet Hovedafsnit skal nu Karaktertegningen undersøges.
Her vil vi stille den Fordring til Blicher, at han gennem folkelig
Fortælling skal karakterisere sine Personer ud fra Forhold og Tildragelser,
som naturligt kan sættes i Forbindelse med disse; Begivenhederne
finder Sted i Jylland, Personerne er jyske Bønder,
derfor maa de tænke og handle som saadanne.
Lad os først betragte Hovedpersonen Sejer. Vi faar ikke
ringeste Fingerpeg i Retning af Udseende eller Væsen, første Gang
han nævnes. Den eneste Oplysning er, at han er eneste Søn og
bor i Uannet. Derpaa stilles han i forskellige Situationer, og lidt
efter lidt lærer vi ham at kende. Først ser vi hans Stilling til
Ma-Ibs' Hjem. Han taler med Faderen om sine Giftermaalsplaner
og henvender ikke et Ord til Kæresten — ganske som Espen i
„Hosekræmmeren". De unge er enige og taler ikke om deres
Forhold i andres Nærværelse. Blicher betoner selv i „Hosekræmmeren",
at Skildringen af denne Tilbageholdenhed hos de unge er
ægte: „Den unge Kræmmer nikkede ad dem med en saa fuldkommen
rolig og uforandret Mine, at jeg skulde have troet, den
skønne Cecilia var ham aldeles ligegyldig, hvis jeg ikke havde
vidst, at Kærligheden i et saadant Bryst kan være stærk, hvor
stille den end lader o. s. v."
Sejer vil søge Hjælp hos Herremanden; han ser klart Risikoen
derved, men gaar rolig Faren under Øje. Her faar han sin Opgave
at vide, men han gør intet for at opfylde Forlangendet; en
Jyde handler ikke straks, naar det gælder om at tage Initiativet
til en Handling; gælder det derimod om at afværge en Fare,
handler han baade hurtigt og resolut. Hvordan skildres Sejers
Skuffelse? „Han aad ikke noget den Aften". Der siges intet om
Fortvivlelse, Haabløshed, Vrede, Sønderknuselse, Forbandelse over
en ulykkelig Skæbne, men gennem disse jævne Ord faar Tilhørerne
alligevel et fuldt ægte Indtryk af, hvor nær til Hjerte Sorgen gaar
ham: naar en rask og sund Bondekarl ingenting spiser, er der
noget alvorligt paa Færde med ham.
Endnu ved vi intet om, hvorvidt han kan bestaa Prøven, ja
snarest skulde man vel tro, at han havde opgivet alt og lod Tiden
gaa, „som den kunde". Da vækkes pludselig vor slumrende Interesse.
Mens Ma-Ibs er hos „den naadige Frue", sidder Sejer og
ser paa de elendige „Ralliker", som ikke kan trække Vognen.
Han morer sig, for er der noget, han har Forstand paa, saa er
Danske Studier. 1925. 4