Danske Studier. 1925

More documents

Recommendations

Info

54 P. ENGEI.BRET PEDERSEN danner Sejer dog en tydelig Modsætning til Røverne; som de er snu og fejge, er han aaben og modig. Modsætningen mellem den stortalende Skovlouring og den faamælte Ib er allerede nævnt, ligesaa Ma-Ibs Renhed over for Baronens Ækelhed. „Tvillingeloven" siger, al naar to Personer udfører en Handling sammen, er de derved betegnet som mindre end den, som staar ene. Kæte og Vige er mindre end Uffe; Gunnar hæves højt over sine Modstandere i Kampen ved Rangaa, og Stærkodder er langt større end Angantyr, som har sine Brødre til Hjælp. Blicher understreger Sejers Styrke ved at stille ham mod seks. Endelig skal nævnes „Hvileloven": den beroligende Afslutning, som følger efter det stærkt bevægede Opgør. „Prinsen og Prinsessen levede lykkeligt i mange, mange Aar!" — Her angives Hovedpersonernes senere Skæbne; men ogsaa Bipersonerne kan gøres til Genstand for Omtale — Blicher fortæller baade om Røvernes Straf og om Heltens og Heltindens Lykke 1 . Sammenligner man nu til Slut „Jyske Røverhistorier" med „De tre Helligaftener", bliver man først rigtig klar over, hvilket Mesterværk Blicher har skabt ud fra Anekdoten fra 1824. Han ændrer Handlingen. Overfaldet paa Ibs Gaard motiveres gennem Besøgene i Paasken og Pinsen, først i Julen sker Overfaldet. En Kærlighedshistorie bliver det centrale, hvor før Røverne samlede Opmærksomheden om sig; i Stedet for en tilfældig Tjener udfører Hovedpersonen Heltebedriften. Den elementære Stil er ogsaa ændret meget. Ordret Tale bruges næsten ikke i Anekdoten, men meget og særdeles malende i Fortællingen. Troværdigheden er ganske anderledes underbygget; i Stedet for: „... jeg ved ikke naar" — angives: „for et Par Hundrede Aar siden". „Qvindens" Navn nævnes ikke 1824, men 1841 siges der, at Navnet ikke huskes „saa nøje" — en Tilstaaelse, som giver Fortællingen Tilforladelighedens Præg. I det hele fattes det dramatiske i „Røverhistorien", naar man lige undtager det Øjeblik, da Tjeneren gaar ind til Røverne; gennem omhyggelig Tilrettelæggelse af Situationen rummer derimod Novellen dramatisk Spænding i stigende Grad fra Begyndelse til 1 Fremstillingen af „De tre H." og „de episke Love" har Ax. Olrik; „Episke love i folkedigtningen* (DSt. 1908) som Grundlag.
„DE TRE HELLIGAFTENER" SOM JYSK FOLKEDIGTNING 55 Ende. Den er en ypperlig Folkefortælling, genialt bygget ud fra indgaaende Kendskab til den jyske Almues Liv og Tankegang. „Røverhistorien" er en Avismeddelelse, hvor kun Overfaldet interesserer og de enkelte Personer ikke indbyder til nærmere Bekendtskab — man vilde maaske nok finde det uhyggeligt, hvis Røvernes Udaad fuldbyrdedes, men Forstaaelsen af, at her stod levende, særprægede Menneskers Liv og Lykke paa Spil, faar man først gennem „De tre Helligaftener". Medens Personerne fra 1824 er os ganske fremmede, nærer vi Venskabsfølelse — maaske endog Slægtsfølelse — over for de sympatiske blandt Personerne fra 1841. Blicher har omarbejdet sit Referat til en levende Fortælling.
Page 1 and 2:
DANSKE STUDIEK UDGIVNE AF GUNNAR KN
Page 3 and 4:
ODINS RIDT AF AXEL OLRIK D ER er ve
Page 5 and 6: ODINS RIDT 3 russiske trylleformler
Page 7 and 8: ODINS RIDT 5 overensstemmelse med d
Page 9 and 10: ODINS RIDT 7 er i de simple stavrim
Page 11 and 12: ODINS RIDT 9 Man kan i retning af v
Page 13 and 14: ODINS RIDT 11 ubestemt flok. Frija
Page 15 and 16: ODINS RIDT 13 forsknings fører, pr
Page 17 and 18: ODINS MDT 15 høst af 7 varianter],
Page 19 and 20: ODINS RIDT 17 Imidlertid vil man fi
Page 21 and 22: NYE BIDRAG TIL SKRÆDDERNES SAGA VE
Page 23 and 24: NYE BIDRAG TIL SKRÆDDERNES SAGA 21
Page 29 and 30: NVE BIDRAG TIL SKRÆDDERNES SAGA 27
Page 41 and 42: NYK BIDRAG TIL SKRÆDDERNES SAGA 39
Page 45 and 46: „DE TRE HELLIGAFTENER* SOM JYSK F
Page 47 and 48: „DE TRE HELLIGAFTENER* SOM JYSK F
Page 49 and 50: „DE TRE HELLIGAFTENER" SOM JYSK F
Page 51 and 52: „DE TRE HELLIGAFTENER" SOM JYSK F
Page 53 and 54: „DE TRE HELLIGAFTENER" SOM JYSK'F
Page 55: „DE TEE HELLIGAFTENEll" SOM JYSK
Page 59 and 60: EN HELLIG TRE-KONGERS-VISE OG HELLI
Page 61 and 62: EN HELLIG-TRE-KONGERS-VISE OG HELUG
Page 63 and 64: EN HELLIG-TRE-KONGERS-VISE OG HELLI
Page 81 and 82: TIL RUNEINDSKRIFTEN PAA HEDEN RØGE
Page 87 and 88: DEN DANSKE MIDDELALDERS KVADDANS 85
Page 93 and 94: FRISKE SKUD AF GAMMEL DANSK FOLKESK
Page 95 and 96: OM „GAMMEL HADERSLEV 8 93 Rolle.
Page 97 and 98: SCHWEIZISK ALMUEKULTUR 95 undtagels
Page 99 and 100: REVISIONEN AF DET ATTENDE AARHUNDRE
Page 105 and 106: REVISIONEN AP DET ATTENDE AARHUNDRE
Page 107 and 108:
REVISIONEN AF DET ATTENDE AARHUNDRE
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
SAGNET OM SOEN OG DEN SUNKNE GAARD
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
SAGNET OM SOEN OG DEN SUNKNE GAAHD
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
TIL VISEN OM TORBENS DATTER AF HANS
Page 137 and 138:
TIL VISEN OM TORBENS DATTER 135 fre
Page 139 and 140:
TIL VISEN OM TORBENS DATTER 137 Eft
Page 141 and 142:
TIL VISEN OM TORBENS DATTER 139 kra
Page 143 and 144:
TIL VISEN OM TORBENS DATTER 141 hed
Page 145 and 146:
TIL VISEN OM TORBKNS DATTER 143 Giu
Page 147 and 148:
TIL VISEN OH TORBENS DATTER 145 Hun
Page 149 and 150:
ET DEMOKRATISK ELEMENT I DANSK ÅND
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
HOLBERGIANA 157 saa tænkt paa en a
Page 161 and 162:
HOLBERGIANA 159 fand, der unlångst
Page 163 and 164:
HOLBERGIAMA 161 ledes skal det vel
Page 165 and 166:
HOLBERGIANA 163 Da er det heller ik
Page 167 and 168:
HOLBERGIANA 165 kooper, kaasverkoop
Page 169 and 170:
HOLBERGIANA 167 Se udgaven ved Wins
Page 171 and 172:
SAGN OG VIRKELIGHED 169 men skønt
Page 173 and 174:
SAGN OG VIRKELIGHED 171 Gudmund Sch
Page 175 and 176:
ET SUPPLEMENT TIL K. CARØE: EN MÆ
Page 177 and 178:
KLOGE FOLK 175 dem en Berømmelse a
Page 179 and 180:
KLOGE FOLK 177 Merskummer og en ops
Page 181 and 182:
HUSDYRENE I NORDISK FOLKETRO 179 at
Page 183 and 184:
LØSE-FORMEN I BORNHOLMSKE STEDNAVN
Page 185 and 186:
ET OMKVÆD 183 Excellente fllio fry
Page 187 and 188:
TILNAVNET MENVED 185 det var et kat
Page 189 and 190:
Ich sage gånzlich ab Luthero bis i
show all

Danske Studier. 1925

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?