Danske Studier. 1925

DEN DANSKE MIDDELALDERS KVADDANS 87
Beskrivelse af 1905 1 af „Tospring" fra „Harsyssel" som Grundlag
vil søge gennem „Harboerne"s Overlevering at naa tilbage til den
danske Middelalders Visedans. „Tospring" vil, saaledes som den
er optegnet og danset til et Vrøvlevers, være at henføre til 2. Ry tme.
De i Moths Ordsamling optagne Bidrag fra Ribe Stift fra Slutningen
af 17. Aarhundrede omtaler „Harboskrep" som en Dans i
en lang Rad, som ellers kaldes Tospring, der da brugtes navnlig
i „Nørherred" i „Sønder- og Nør-Bork," og at „Bøckinderne kan
baade træde en dans og løfte en kvaj, ti den dans trædes efter
adskillige gamle Gammenskvaj med sine bikvaj og omkvaj", et
tydeligt Bevis paa, at 3. Rytme med Tospring har været danset til
Kvad af Skæmteviser. Colding nævner „Harboskrep" uden Omtale
af „Tospring", saaledes i Etym. lat. (1622) „ducere restem vel funem,
est choreas agentium longa serie, som at dantze harboskrep och
vdi en lang rad haffue haandklæde imellom sig", altsaa den traadte
Dans i 1. og 2. Rytme 2 . Sammenfattes ovenstaaende vil der altsaa
kunne gives følgende Ledetraad i Udførelsen af den danske
Middelalders Kvaddans, saaledes som den efter de „harboske"
Overleveringer, med Kendskab til de „færingske", giver Udtryk for
Folkevisernes Omtale af Dansen.
Fordanseren træder frem med Horn, Bæger eller Krans i den
opløftede højre Haand og begynder paa Omkvædet til den Vise,
som han vil kvæde, idet han giver venstre Haand til den næste
Danser, saaledes at han fatter med Underhaandsgreb, paa hvilken
Vis Forbindelsen dannes i Kæden og denne lader sig føre af Fordanseren.
Idet han nu begynder at træde Dansen til Visens første
Vers, og flere og flere kommer til, Mænd og Kvinder i vilkaarlig
Orden, er Bevægelsesretningen efter Fordanseren til højre, idet alle
bevæger sig „halvhøjreom" efter denne og slaar ind i den Rytme,
som Fordanseren følger under Kvadet af Visen, medens han ved
sit Foredrag og sin Dans efter bedste Evne og med den størst
mulige dramatiske Kraft uddyber Begivenhedernes Gang og river
sine Meddansere med. Disse kvæder Mellem- og Omkvæd, og man
vil under disse oftest ved Slag med Hænderne fremhæve Visens
er et cadenseret Spring med 1 tilbagegaaende Trin og kaldes ogsaa „Trespring".
Tidligere blev hertil sunget den 67. Salme, Kirkens Sejerssang. Se endv. Krier:
Die Springprocession und Wallfahrt zum Grabe des heil. Willibrord in Echternach.
Luxemburg 1870. * Griiner Nielsen: Vore ældste Folkedanse S. 10. * Sst.
Side 15—17.