Danske Studier. 1925

NYE BIDRAG TIL SKRÆDDERNES SAGA 37
Det mand hos Qvinde Køn favor fortiener med
Dertil de Skræder veed det allerbæste Sted . . .
Som en Ingenieur veed hånd at sætte der
Skandskurflve med donjons oc anden god Gevæhr.
Og Holberg lader i „Den honette Ambition" Jeronimus gøre sin
Skrædder Undskyldning, fordi Gaardskarlen har sagt ham, at Herren
som Rangsperson vist ikke vilde have nogen Skrædder i sit Hus (I i),
og beder ham tværtimod gøre ham den Ære imorgen at spise
til Middag hos ham. I Epistlerne vender han flere Gange tilbage
til de parisiske Skrædderes Overlegenhed: af Erfaring er de forvissede
om, at enten de sætter Knapperne for eller bag, vil alle
dog rette sig efter dem, og en almindelig Gonformitet uden videre
Examen erhverves (Ep. 526). Thi vi er alle „lydige Undersaatter
af de Parisiske Skræddere". Som fordum alle Meninger, der fabrikeredes
udi Rom, nødes vi nu til at antage alle de Skikkelser
udi Klædedragt, som „det Parisiske Skræder-Facultets" Conclusa
og Canones paabyder, ellers bliver vi excommunicerede; var den
første Tvang haardere, er den sidste haanligere: „thi nu sukke vi
under et Skræder-Regiment" (Ep. 215). Om Aarsagen til denne
Magt, der er som Frimurernes, fortæller Holberg (ib.), at han ofte
skæmtvis samtalede med en Pariser-Skrædder, i hvis Hus han logerede;
„men han smilede alleene stedse derved, ligesom han vilde
sige: Mundus vult decipi, decipiatur."
Sikkert er det derfor, at Gh. Lambs melankolske Skrædderbillede
trænger til at corrigeres en Del, og det ikke blot med Henblik
paa det store Merchant Taylors Company i London City og
de elegante Pariserskræddere. En Repræsentant for disse sidste er
den forklædte Skrædder (dog af Faget) i 1. Akt af Rostands „Ørneungen",
som, ulastelig, med værdig Humor frembyder sine Sager:
„. . . Hvis Monseigneur blot vil betragte, — Saa har jeg her det
allernyeste. — Jeg nyder megen Tillid for min Smag — Hos Folk
af Verden 1 . Se nu disse Halsbind, — Det violette med den blide
Smægten, — Det mer alvorlige kastaniebrune ..." Louis XIV havde
3 Skæddere knyttede til sin Person: hver Morgen mødte de til hans
lever for at tage Affære, hvis der var noget at reparere; de havde
1 19, P. Hansens Oversættelse. Orig. mere karakteristisk: „Ces messieurs
ont assez conflance en mon gout. Je les guide ..." — Et satirisk Forsvar for
Skrædderne leveres i Louis Huarts „La physiologie du tailleur' med Gavarnis
morsomme Tegninger, udk. i Paris vist omkring 1850 i Aubert's Causerie-Serier.