You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
150 AXEL OLRIK<br />
Hele det billede er så falsk som vel muligt. Hvad der er sandt af<br />
dette, er, at viserne ikke sjælden betegner riddernes gårde som borge<br />
eller ialtfald betegner indgangen som borgeled. Men når vi undtager<br />
dem, der af viserne betegnes som usædvanlig faste og smukke,<br />
Marsk Stigs borg på Hjælm, og Niels Bugges på Hald, må vi slå<br />
stærkt af på forestillingerne om et slot. Når en vise klager over, at to<br />
borgere i Randers ved at bygge deres nye gård (vi har gården den<br />
dag i dag) har gjort alle landets borge til skamme, — saa kan<br />
landets ridderborge ikke have stået så hojt i kunstnerisk henseende.<br />
Og deres befæstning synes ikke at have været meget stærk. Ti vi<br />
hører atter og atter om fjender, der trænger ind på gården uden<br />
modstand; selv natlige overfald på jomfruburet af kåde ungersvende<br />
finder med lethed sted.<br />
En sædvanlig riddergårds befæstning viser sig alene at<br />
bestå i, at der uden om gården findes en grav eller grøft, og at<br />
der inde på gården findes en sten stue, som var bedre indrettet til<br />
forsvar end de træbygte og rørtækte huse. Hvad værd som forsvar<br />
disse værker havde, får vi at vide af en digtning, hvor hr. Palle står<br />
midt i sin egen gård og roser sig af det faste stenhus, han har<br />
opført i gården til værn mod alle fjender; i det samme hører han<br />
hestetrav; fjenden er allerede inde i gården, Palle kan ikke nå til<br />
stenhuset, men flygter ud over borggraven, forfulgt af<br />
rytterne, og fældes ude på marken. Det kan ikke have været en<br />
meget stærk befæstning, der omgav hans gård; og dog tyder alt<br />
på, at den har været så god som mangen anden „borg".<br />
Vil vi danne os et billede af den tids adelsgårde, må<br />
vi helt forlade forestillingen om et slot; vi vil være adskilligt nærmere,<br />
hvis vi lægger vor tids bondegårde til grund.<br />
Man kommer gennem ledet og forbi graven eller grøften, over<br />
en grønning eller toft, hvor dansen ofte går om aften, frem mod<br />
gårdens bygninger, tækkede med strå eller rør, men med pyntelige<br />
flqje og brandstænger; ikke som nu sammenbyggede, men i en<br />
uregelmæssig kreds om borggården, hvor en lind rager op og „breder<br />
med sine blade," breder sig helt ned mod jorden, så den om<br />
aftenen kan skjule over mangen lonlig snak mellem svende og tærner.<br />
Midt for borggården ser vi vel den bygning som hedder „stuen"<br />
eller „salen", og til hvis hojeloft (en række sovekamre, fruerstuer osv.)<br />
en pyntelig svalegang fører op. Rundt om ser vi: den morke stenstue,<br />
der kunde bruges til fangetårn; jomfrubur, badstue og al-
Change language