Danske Studier. 1925

NYE BIDRAG TIL SKRÆDDERNES SAGA 25
løs i Fritiden, urolige, pralende og frygtsomme paa een Gang,
hedder det fra Bretagne. „Urolig som en Skrædder", siger man i
Provence om en Mand, der raser, som Provencalere gør 1 . Ogsaa
under Arbejdet snakker han op, fortæller lystige Historier, kolporterer
Skandaler, er „la Gazette des tribunaux" i Gornouailles.
„Bien rire, bien médire, fait l'aiguille courir", lyder netop et fransk
Mundheld 2 . En Hentydning til Skræddernes Glæde ved Musik og
Sang findes hos Shakespeare, „Henry IV" III, 1, 264, hvor Percy
siger til Fruen: „Syng mig saa en Sang! Det er den nærmeste
Vej til at blive Skræder eller Dompap-Afretter" (Lembcke; „the
next way to turn a tailor or be read-breast teaeher.")
Han kan da komme for Skade at drikke for meget, saa vi i
„Wunderhorn"; der fortælles ogsaa (II S. 179: Das Erdbegråbnis)
om en lille Skrædder, der er bange' for en gammel tottet Ged, men
i Værtshuset snakker han efter den: „Zick, Zick, Bock, Bock,
Meck, Meck, Meck," og lader Vinen smage sig; han drikker af sit
Fingerbøl og danser sig ihjel 3 . — At han har Brændevin i Huset
for paakommende Tilfælde, ser vi i det engelske Børnerim om
Skrædderen og Kragen, som findes f. Ex. i Jespersen og Sarauws
Læsebog:
A big black crow sat in an oak,
Watching a tailor made a cloak.
Skrædderen, der hverken er behændig eller kløgtig, raaber til sin
Kone om at bringe hans gamle Flitsbue, for at han kan skyde
den store gamle Krage. Han skyder og rammer sin egen So i
Hjertet:
„Wife, come quick! bring brandy in a spoon,
For our old sow is in a swoon."
Den hele Ynkelighed viser fremdeles 3 Viser i ^Des Knaben
Wunderhorn", — saa Feilberg har nok Ret i at formode, at der
findes flere tyske Viser, om de end ikke er haanlige alle, som vi
skal se. Wh. II S. 190. „Meine Reise auf meinem Zimmer" fortæller
om Skrædderen Franz, der skal rejse ud sit Vandreaar,
1 Es inquiet coume un sartre. (Mistral: Tresor clou Felibrige II (1886)
s. v. sartre). Q Romain Rolland: L'åme enchanté II 75 3 Paa den anden
Side beskylder et fransk Ordsprog dem for Ugemytlighed og siger, at man
maa ikke skilles som Skrædderne: ,11 ne faut pas se quilter comme les tailleurs",
o: uden at drikke et Bæger sammen (Littré). „Saadant Sjov gør Pungen
tom og Lommen læk", siger jo ogsaa Hostrups Skræddersvend Per Ravn (17).